De kulturhistoriske værdier, som beskyttes i kommuneplanen omfatter kulturmiljøer i landområdet og i byerne, bevaringsværdige bygninger, verdenskulturarv, kirke- og mølleomgivelser samt landsbyer og synlige udskiftningsmønstre.
Kulturmiljøer fremgår af retningslinjekortet.
- Inden for kulturmiljøerne må der ikke ske ændringer, som forringer områdernes værdi eller mulighed for at styrke og genoprette værdien af kulturmiljøet. Ændringer inden for afgrænsningen af et kulturmiljø skal altid ske under hensyn til det enkelte kulturmiljøs værdi og sårbarhed. Se beskrivelser af de enkelte kulturmiljøer i redegørelsen til Kulturhistorie.
- Inden for kulturmiljøerne i landområdet må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes under hensyn til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af kulturværdierne.
- Inden for beskyttelsesområderne skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af kulturværdierne.
Verdensarv fremgår af retningslinjekortet.
- Parforcejagtveje udpeget som verdens arv af Unesco må ikke ændres f.eks. ved omlægning eller nedlæggelse.
- I 300 m bufferzonen omkring skovene skal der tages hensyn til de værdier, som er knyttet til udpegningsgrundlaget for UNESCO verdensarvsareal. I bufferzonen skal tilgængelighed, indsigt til og udkig fra parforce arealerne prioriteres og bevares.
Ny bebyggelse og anlæg i bufferzonen som afviger væsentligt i højde og volumen fra eksisterende bebyggelse, kan kun ske såfremt det på baggrund af visualiseringer og en konkret planmæssig vurdering kan godtgøres, at indsigten og udsynet til skovene som verdenskulturarv ikke forringes væsentligt.
Kirke- og mølleomgivelser fremgår af retningslinjekortet.
- Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder, at byggeri, anlæg og skovrejsning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø.
- Inden for de konkret afgrænsede mølleomgivelser ved Karlebo Mølle og Højsager Mølle gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem mølle og landskab eller landsbymiljø.
Udpegning af bevaringsværdige bygninger fremgår af retningslinjekortet.
- Bygninger udpeget som bevaringsværdige (kategori 1-4 i SAVE-registreringen) må ikke nedrives eller ombygges med mindre væsentlige interesser kan begrunde det. Gennem dialog med en byggesagsbehandler ydes rådgivning der kan bidrage til, at udvendige ændringer fx udskiftning af tag, vinduer og døre, samt tilbygninger, kan ske i overensstemmelse med bygningens bærende værdier, oprindelige arkitektur og materialevalg.
- I lokalplanlægningen skal der fastsættes bestemmelser, der sikre en bygnings bærende bevaringsværdier, fx særlige facadepartier og afgrænsning af særlige materialetyper.
- Ved planlægning i kommunens 20 kulturmiljøer og andre særlige miljøer, skal der være særlig opmærksomhed på bevaringsværdige bebyggelser, samt bebyggelse der understøtter det pågældende miljø, da de gennem lokalplanlægning potentielt kan udpeges som bevaringsværdige.
- Bygninger udpeget som bevaringsværdige (kategori 1-4 i SAVE-registreringen) skal i forbindelse med byggesagsbehandling og ny lokalplanlægning, vurderes med fokus på bevaring og restaurering af bygningen med øje for forøgelse af bevaringsværdien.
Formål med retningslinjerne
Det er formålet med retningslinjerne at beskytte og udvikle de kulturhistoriske værdier, som er en værdifuld del af byernes og landskabernes identitet. Det er yderligere ønsket at styrke tilgængeligheden til og formidlingen af de kulturhistoriske værdier.
Kulturmiljøer
I Fredensborg Kommune findes 20 udpegede kulturmiljøer, der alle blev registreret i 2014 og sidenhen optaget i kommuneplanen. De kortlagte kulturmiljøer er valgt ud fra, at de afspejler centrale og væsentlige træk af samfundsudviklingen, og de er alle med til at fortælle de særegne historier som knytter sig til Fredensborg Kommune, og som er med til at definere den lokale identitet. Kulturmiljøerne, som geografisk er beliggende rundt om i hele kommunen, fortæller f.eks. om kongemagtens tilstedeværelse, brugen af kysten, landsbyerne forskelligartede udvikling, industrialiseringen og den moderne by- og forstadsudvikling.
Kulturmiljøbeskrivelser kan tilgås herunder.
Klik på det ønskede kulturmiljø:
01 Slotsbyen
02 Asminderød
03 Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn
04 Krogerup
05 Gl. Strandvej/Kystvej
06 Humlebæk Stationsområde
07 Studiebyen i Humlebæk
08 Sletten
09 Nivaagaard og teglværkerne
10 Bebyggelse ved Nivå Station og villakvarteret ved Vinkelvej
11 Nivåvænge og Åtoften
12 Brønsholmsdal og Egedal
13 Jellerød Parkvej
14 Et udsnit af Kokkedal
15 Grønholt
16 Langstrup
17 Gunderød
18 Karlebo inkl. Ejerlav
19 Kongevejen
20 Parforcevejene
Beskyttelse af kulturmiljøer
Inden for kulturmiljøerne må der ikke ske ændringer, som forringer områdernes værdi eller mulighed for at styrke og genoprette værdien af kulturmiljøet. Ændringer skal altid ske under hensyn til det enkelte kulturmiljøs værdi og sårbarhed. Det betyder, at hensyn og beskyttelse vil bero på det enkeltes kulturmiljøs sårbarhed overfor specifikke ændringer.
Yderligere må der inden for kulturmiljøerne i landområdet som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, hvis det harmonerer med de særlige kulturværdier. En tilladelse skal bero på en afvejning af et givent byggeri eller anlægs påvirkning af de beskrevne værdier og det enkelte kulturmiljøs sårbarhed, jf. kulturmiljøbeskrivelserne. Nye anlæg og bygninger må således ikke virke dominerende og bryde helheden af landskabs- og naturtyper og kulturhistoriske elementer.
Kulturmiljøerne er ikke beskyttet af specifik lovgivning. Kommunen kan dog udpege kulturmiljøerne i kommuneplanen, og ved lokalplanlægning sikre de kulturhistoriske og bygningskulturelle værdier. En del af de udpegede kulturmiljøer er allerede omfattet af lokalplaner.
Bevaringsværdige bygninger
Fredensborg Kommune gennemførte i 2014 en omfattende SAVE-registrering af både enkelte bygninger og kulturmiljøer i hele kommunen. Bygningsregistreringen havde fokus på bygninger opført før år 1940. Dette resulterede i en SAVE-registrering af 2600 bygninger i Fredensborg Kommune, med varierende bevaringsværdi fra 1 til 9. Bygninger med SAVE-værdi 1 til 4 optages i kommuneplanen som bevaringsværdige. Disse bygninger er alle bygninger, der i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.
En del af formålet med udpegningen af bevaringsværdige bygninger er at skabe nogle rammer for vores fælles bygningsarv. Udpegningen i kommuneplanen sikrer blandt andet de bevaringsværdige bygninger, der ikke i forvejen er omfattet af en bevarende lokalplan eller en byplanvedtægt. Ifølge bygningsfredningslovens § 17 er en bygning først bevaringsværdig, når den er optaget i en kommuneplan eller i en bevarende lokalplan. En samlet oversigt over bygninger med bevaringsværdi fra 1 til 4 fremgår af listen over bevaringsværdige bygninger, der kan tilgås via linket.
SAVE-metoden
Registreringen af de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, er foregået ved SAVE-metoden. Det er en international registreringsmetode, der anvendes til kortlægning, registrering og vurdering af arkitektoniske og miljømæssige værdier af bygninger og bymiljøer. Vurderingen er udtryk for det samlede skøn på tidspunktet for besigtigelsen. Den samlede vurdering tager udgangspunkt i fem parametre: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand.
De tre første parametre, arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, samt bygningens betydning for miljøet, tillægges almindeligvis størst betydning. Tilsammen giver dette en bevaringsværdi mellem 1 og 9, hvor 1 er den højeste bevaringsværdi. Skalaen er inddelt i tre kategorier: 1-3 høj bevaringsværdi, 4-6 middel bevaringsværdi og 7-9 lav bevaringsværdi.
Bevaringsværdige bygninger
Når en bygning har status som bevaringsværdig, er det kun bygningens ydre som facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene, der er omfattet af retningslinjerne for bevaringsværdige bygninger.
Bevaringsværdige bygninger udpeget i kommuneplanen skal indarbejdes i forbindelse med den fremtidige lokalplanlægning. Derudover skal bevaringsværdierne varetages i forbindelse med konkrete ansøgninger om byggetilladelse eller ved ansøgninger om nedrivning af bevaringsværdige bygninger.
En bygning har planlægningsmæssig status som bevaringsværdig, hvis den er omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller en byplanvedtægt, jf. Planloven § 12, stk. 3, eller hvis bygningen er optaget som bevaringsværdig i en Kommuneplan, hvor den bevaringsværdige bygning er omfattet af bestemmelserne i Bygningsfredningslovens § 18. Kulturstyrelsen kan også udpege bygninger som bevaringsværdige jf. Bygningsfredningsloven § 19.
For at tage vare på de bevaringsværdige bygninger fastlægger kommuneplanen en række retningslinjer. Disse skal sikre, at de bevaringsværdige bygninger som udgangspunkt ikke nedrives, samt at om- og tilbygninger sker under hensyntagen til bygningernes bærende bevaringsværdier. De bærende bevaringsværdier varierer fra bygning til bygning. For nogle bygninger ligger de bærende værdier i facadens komposition, hvor det for andre bygninger er de særlige bygningsdetaljer eller farvevalg der er særligt karakteristiske og bevaringsværdige.
En bygning kan også have en særlig kulturhistorie eller betydning for det sammenhængende bymiljø den indskriver sig i. Netop derfor vil det også varierer, hvor meget ombygning forskellige bygninger kan klare, uden, at det forringer de bærende bevaringsværdier. Det vil således altid bero på en konkret vurdering af den enkelte sag.
Dialog om byggesager
Bevaringsværdige bygninger er især sårbare overfor alle udvendige ændringer, foretaget uden hensyn til bygningens karakter og byggestil. Derfor er dialog samt rådgivning og vejledning af ejerne et væsentligt led i bygningsbevaringen. Rådgivning og vejledning kan bl.a. bidrage til, at de bevaringsværdige bygninger ikke nedrives, hvis der er andre mulige løsninger.
Derudover kan grundejerforeninger, ejerlav eller relevante interesseorganisationer i Fredensborg Kommune også involveres. Eks. er der oprettet et bevaringsudvalg i Gl. Humlebæk fiskerleje og Sletten fiskerleje med repræsentanter fra beboerne, samt Fredensborg Kommune. Udvalget behandler alle byggesager i området for at sikre de arkitektoniske- og kulturhistoriske værdier.
Ved bygningsmæssige ændringer er det væsentligt, at bygningens karakter og byggestil respekteres. Det gælder f.eks. ved:
- Ombygning og tilbygning til eksisterende bevaringsværdige bygninger.
- Istandsættelse og udskiftning af vinduer, døre, tagmaterialer og overfladebehandling mm.
- Energirenoveringer. (Der kan findes inspiration til energiforbedringer på bevaringsværdige bygninger i bogen Mit Bevaringsværdige hus i Fredensborg af Søren Vadstrup.)
Ejere af bevaringsværdige bygninger har de samme muligheder for renovering, til- og ombygning, som ejere af bygninger uden bevaringsværdi. Hensigten med udpegning af bevaringsværdige bygninger er ikke at hindre udvikling, hverken i forhold til utidssvarende landbrugs- og erhvervsbygninger eller boliger. Ejere kan renovere, ombygge og opføre tilbygninger til bevaringsværdige bygninger, inden for lokalplanens eller byplanvedtægtens rammer, hvis der eksisterer en sådan for den aktuelle bygning.
I byggesagsbehandling af sager om renovering eller ydre forandringer på bevaringsværdige bygninger, er der fokus på at rådgive, om løsninger som ikke forringer bevaringsværdien.
I byggesagsbehandlingen af sager om ombygning, tilbygning eller nedrivning af utidssvarende landbrugs- og erhvervsbygninger, undersøges alternativer til nedrivning. Idet bygningerne repræsenterer udover kulturhistoriske bevaringsværdier også en mulighed for at udvikle nye typer erhverv på landet. Det kan dermed være værdiskabende for ejerne at overveje, hvilke andre funktioner bygningerne kan have. I nogle tilfælde kan det dog vise sig nødvendigt at nedrive en ikke tidssvarende bygning.
Nordsjællands parforcejagtlandskab
Det unikke parforcejagtlandskab i St. Dyrehave, den sydlige del af Gribskov samt Jægersborg Dyrehave og Hegn blev udpeget som UNESCO verdens arv i juli 2015. Det nordsjællandske parforcejagtlandskab består af et regelmæssigt stjerneformet kvadratnet af veje. Det geometriske vejsystem var ideelt til den specielle jagtform, Parforcejagt. Parforcejagtlandskabet blev anlagt i 1600-tallet til brug for datidens kongejagter og som udtryk for kongemagtens enevældighed. Landskabet rummer en fortælling om, hvordan kongen i 1600-tallet gjorde skovene til en del af sin ejendom og fortællingen om, hvordan landskab og natur blev formet til tidens jagtformer.
Beskyttelse af Unesco verdens arv
De udpegede parforcejagtveje er sårbare overfor ændringer af vejtracéet som er vejenes forløb og linjeføring i landskabet. De vejstrækninger, som er Unesco verdens arv i Fredensborg Kommune har status som kommunal vej, og Kommunen er forpligtet til at beskytte dem. Ved Grønholt trinbræt og nordpå fortsætter Grønholtvangens linjeføring som en sti igennem Grønholtvang. Denne sti opretholdes og beskyttes af Naturstyrelsen. Ved stiens ophør i den nordlige ende af Grønholtvang bliver stien igen til Grønholtvangen indtil den møder Hillerødvejen.
Der er udlagt bufferzoner på 300 m omkring det udpegede parforcejagtlandskab ved St. Dyrehave, den sydlige del af Gribskov samt Jægersborg Dyrehave og Hegn, som svarer til Naturbeskyttelseslovens § 17 om skovbyggelinjen.
Parforcejagtvejene i Fredensborg Kommune med dele af Grønholtvangen, Mosegårdsvej og Jagtvej er udpeget som kulturmiljø.
Kirke- og mølleomgivelser
Når vi bevæger os rundt i landområdet er kirkerne og møllerne væsentlige orienteringspunkter, og samtidig formidler de en væsentlig del af Danmarks kulturhistorie. Det er således vigtigt, at disse pejlemærker ikke sløres af skov, byggeri eller tekniske anlæg.
Beskyttelse af kirke- og mølleomgivelser
Møller og kirker er væsentlige kulturhistoriske pejlemærker i landområdet, hvorfor kommuneplanen fastlægger retningslinjer om, at der indenfor en radius af 300 m omkring møller og indenfor de afgrænsede kirkeomgivelser ikke må opføres byggeri, anlæg eller skovplantning, hvis det forringer udsyn til kirkerne eller møllerne.
Kirker er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 19, kirkebyggelinje. Kirkebyggelinjen er en 300 m beskyttelseszone målt fra kirkebygning, det beskytter mod opføres af bebyggelse over 8,5 m, som virker skæmmende på kirken.
Kirkebyggelinjer samt yderligere information herom kan også ses på Danmarks Miljøportal under arealinformation. Klik på linket for at tilgå Miljøportalen.
Landsbyer og udskiftningsstrukturer
Landsbyerne udgør en særlig omfattende og vigtig del af regionens kulturarv og bosætning. I afsnittet Landområdet fastlægges retningslinjer, der gælder generelt for alle landsbyer, der ligger i eller grænser op til det åbne land samt for de særlige landsbyer, herunder fiskerlejer, husmandsrækker o.l., i eller ud til det åbne land, som er specielt udpeget. De særlige landsbyer er udpeget, fordi de er særligt velbevarede eller viser en særlig tydelig sammenhæng med de omgivende dyrkningsarealer.
Alle kommunens landsbyer er imidlertid af generel kulturhistorisk interesse, som der så vidt muligt bør tages hensyn til i planlægningen. Desuden indeholder landskabet i og omkring mange af landsbyerne en væsentlig kulturhistorisk fortælling omkring landboreformerne i perioden 1750-1814, hvor mange bønder fik mulighed for selveje. Dette afspejles stadig i markstrukturer og vejforløb, som tydeligt opdeler landskabet i forhold til en marklod pr. gård. I Fredensborg Kommune ses dette enten i form af en stjerneudskiftning eller en blokudskiftning. Stjerneudskiftningen er kendetegnet ved, at gårdene forblev i landsbyen med tildeling af marker, som i en stjerneform stråler ud fra landsbyen, som f.eks. ved Gunderød. Blokudskiftningen kan aflæses i ved, at gårdene flyttede ud fra landsbyen og fik tildelt et marklod, som de opførte gården på. Dette er blandt andet særligt markant ved Langstrup. Sporerne fra udskiftningen af landskabet er beskyttet i retningslinjerne for landskabsværdier, samt i rammerne for lokalplanlægning for jordbrugsområder.
Øvrig beskyttelse af kulturværdier
Mange kulturhistoriske spor er beskyttet af anden lovgivning. Det gælder for fortidsminder, sten- og jorddiger, kulturarvsarealer, kirkefredninger og kirkebyggelinjer. Beskyttelsen af disse værdifulde enkeltelementer giver i samspil med kommuneplanens udpegning af kulturhistoriske værdier et robust grundlag til sikring af kulturen i byerne og landområdet.
Fredede fortidsminder
Der er en lang række fredede fortidsminder i Fredensborg Kommune, som er beskyttet af Museumsloven. Omkring mange fredede fortidsminder er der en beskyttelseslinje på 100 meter, som er reguleret af naturbeskyttelseslovens § 18.
I følge museumsloven må man ikke foretage ændringer af fredede fortidsminder. En ændring kan beskrives som alle fysiske indgreb i selve fortidsmindet. Det vil sige, at ingen tiltag, der indebærer en påvirkning af fortidsmindets indhold og overflade, er tilladt.
Ved ethvert anlægsarbejde, indgreb, tilføjelse, afsøgning med metaldetektor m.v. vil der som udgangspunkt være tale om ændringer, der kræver dispensation. Der er, i princippet, ingen bagatelgrænse for, hvad der skal ansøges om. Det er også underordnet, om der er tale om en permanent eller midlertidig ændring.
Sten- og jorddiger
Enkelte sten- og jorddiger er fredet som fortidsminder efter museumslovens § 29e, mens langt den største del er beskyttet efter museumslovens § 29s, der omhandler den generelle beskyttelse af diger. Diger, der er registreret som fortidsminder, kan f.eks. omfatte grænse- og forsvarsvolde.
Digerne er fredet efter meddelelse til ejeren. Diger registreret som fortidsminder er ikke omfattet af 100 m beskyttelseslinje.
Kulturarvsarealer
Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Der er udpeget to kulturarvsarealer i Fredensborg Kommune. Ét i Nivå Ådal og ét nordvest for Langstrup Mose. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Kulturarvsarealerne er tænkt som et incitament til at bevare fortidsminderne.
Kirkefredninger
I Fredensborg Kommune er der fredninger omkring Grønholt kirke, Karlebo kirke, Asminderød kirke og Nivå kirke. Det er såkaldte Exner fredninger. Provst Johan Exner begyndte i 1937, at sikre kirkebygningernes omgivelser mod skæmmende bebyggelse. Kirkefredningerne blev således rejst for at sikre synlighed til og udsyn fra kirkerne.
Kirkebyggelinjer
Kirkebyggelinjen har til formål at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet. Efter bestemmelsen er det inden for 300 m fra en kirke forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt. Kirkebyggelinjen er fastlagt i naturbeskyttelseslovens § 19.
I tilfælde, hvor kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbuddet dog ikke. Beskyttelseslinjen regnes fra kirkebygningen og ikke eksempelvis fra kirkemuren. Bestemmelsen omfatter alt byggeri, herunder også placering af eks. siloer, elmaster og vindmøller.
Den videre planlægning
En bevaringsværdig bygning skal som udgangspunkt bevares. Ved ansøgning om tilladelse til at nedrive en bevaringsværdig bygning, kan kommunen nedlægge forbud mod nedrivningen, efter Planlovens § 14. I denne situation skal kommunalbestyrelsen inden for et år have vedtaget en ny lokalplan. Der kan også udarbejdes en bevarende lokalplan.
På udvalgsmøde i Plan- og Klimaudvalget den 2. februar 2011 blev det besluttet: At det anbefales til budgetbehandling, at de bevaringsværdige bygninger fremover registreres hvert tiende år.
Andre myndigheder
Museum Nordsjælland og Slots- Kulturstyrelsen høres i forbindelse med udpegning af kulturmiljøer og de øvrige kulturhistoriske udpegninger.
Lovgrundlag
Planlovens landzonebestemmelser
Naturbeskyttelsesloven
Museumsloven
Lov om Bygningsfredning og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer
Fredensborg Kommune har efter planloven ansvaret for i kommuneplanen at udpege områder i det åbne land, som rummer beskyttelsesinteresser på grund af særlige kulturhistoriske værdier. Desuden skal Fredensborg Kommune fastlægge retningslinjer, der sikrer værdierne.
Fredensborg Kommune har endvidere ansvar for i overensstemmelse med planloven at sikre det åbne lands bevaringsværdier, f.eks. bebyggelse, gennem kommune- og lokalplanlægning og landzoneadministration.