Kommunens institutioner udgør et vigtigt omdrejningspunkt i hverdagen, og kommunen er generelt velforsynet med institutioner inden for omsorg, undervisning, kultur- og fritidstilbud, men det er også et område, hvor behovet vokser for nye og bedre faciliteter. Ved planlægning og placering af offentlige institutioner er der et væsentligt potentiale i at sammentænke funktionerne i den bymæssige kontekst, så der opnås bedst mulig synergi og potentiale for et mangfoldigt byliv.