Transportkorridoren er en langsigtet arealreservation, der skal sikre placeringsmuligheder for fremtidige nationale og regionale infrastrukturanlæg (forsynings- og trafikanlæg) af betydning for hele hovedstadsområdet samt på landsplan.
Afgrænsningen af transportkorridoren fremgår af retningslinjekort.
- Den langsigtede reservation af transportkorridoren til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg fastholdes.
- Transportkorridorens landzonearealer skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, bortset fra bebyggelse og anlæg omfattet af planlovens §§ 36 og 37.
- I landzone kan midlertidige bygninger og tekniske anlæg, der ikke har transportkorridorformål, ved zonetilladelse placeres inden for transportkorridorens arealreservation under forudsætning af, at de pågældende bygninger og anlæg ved tilladelsen pålægges klausul om erstatningsfri nedtagning.
- Udnyttelse af byzonearealer i transportkorridoren må ikke intensiveres eller ske i modstrid med konkrete infrastrukturformål.
- På arealer med råstofinteresser inden for transportkorridoren skal det sikres, at råstofressourcernes udnyttelse koordineres med og sker under hensyntagen til etablering af trafik- og forsyningsanlæg o.lign.
- På transportkorridorarealer med beskyttelsesinteresser vedr. landskabs-, natur- og kulturværdier skal transportkorridoranlæg i videst muligt omfang placeres og udformes under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne.
Formål med retningslinjerne
Formålet er at sikre mulighed for fremføring og passage af større trafikanlæg og tekniske anlæg centralt i fingerbystrukturens storbyområde med de mindst mulige samfundsmæssige omkostninger og miljøgener.
Arealreservationerne betyder ikke, at der er pligt til, at fremtidige strækningsanlæg skal placeres i transportkorridoren, men alene, at de kan placeres her. Ved planlægning af større infrastrukturelle anlæg bør det dog altid vurderes, om det er muligt at benytte transportkorridoren, når anlægget skal placeres.
Landzonearealer i korridoren skal derfor friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er omfattet af planlovens §§ 36 og 37, f.eks. bebyggelse og anlæg som er nødvendige for driften af landbrugsejendomme, til- og ombygninger af helårshuse op til 500 m2 og ”anmeldelsessager” som carporte og udhuse op til 50 m2, der opføres i tilknytning til eksisterende enfamilieshuse eller sommerhuse, og hvor byggeriet ikke samtidig medfører oprettelsen af en ny bolig.
Udnyttelse af byzonearealer i korridoren må ikke intensiveres.
Midlertidige bygninger og anlæg (f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, drivhuse, udhuse og lignende bygninger) kan placeres i transportkorridoren, når der i forbindelse med landzonetilladelsen tinglyses fjernelsesvilkår for det pågældende anlæg. Fjernelsesvilkåret medfører, at hvis der opstår et samfundsmæssigt behov for at anvende transportkorridoren til transportkorridorformål, skal de pågældende anlæg fjernes uden udgift for det offentlige. Omkostningstunge tekniske anlæg, såsom solenergianlæg, kan ikke tillades i transportkorridoren.
Råstofinteresser
Råstofindvinding inden for transportkorridoren er, når visse betingelser er opfyldt, undtaget af de generelle bestemmelser for transportkorridoren. Råstofinteresser inden for transportkorridoren skal forstås som de arealer, der er udpeget til råstofindvinding, men hvor der endnu ikke er givet gravetilladelse eller er anmeldt rettigheder.
Indpasning af infrastrukturanlæg
Eventuelle samfundsmæssigt nødvendige, fremtidige infrastrukturanlæg i transportkorridoren bør så vidt muligt ved placering og udformning søges tilpasset rekreative og landskabelige værdier i de områder, der berøres.
Nuværende forhold
Arealreservationen til transportkorridorer blev med regionplanlægning for hovedstadsområdet i 1982 gjort bindende for kommune- og lokalplanlægningen. Efter kommunalreformen i 2007 er arealreservationen videreført i fingerplanen (landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning).
Transportkorridorerne er en langsigtet arealreservation til fremtidige besluttede eller ikke kendte overordnede trafik- og forsyningsanlæg, som er af betydning for hele hovedstadsområdet. Korridoren er blandt andet tiltænkt at skulle levere areal til en femte ringmotorvej omkring København, og i Helsingør Kommune til en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Baggrunden for reservationen er erfaringer, der viser, at det er vanskeligt og forbundet med store udgifter at føre store infrastrukturelle strækningsanlæg som f.eks. jernbaner, veje og højspændingsanlæg gennem landskabet i landområdet og gennem bebyggede og intensivt udnyttede områder i byområdet.
Transportkorridorreservationen er på mange strækninger placeret langs eksisterende motorvej, men har blandt andet også været anvendt til placering af overordnede anlæg som naturgastransmissionsledninger.
Transportkorridoren er principielt udlagt i en bredde på ca. 1 km, men er på nogle strækninger reduceret til en mindre bredde. Med Fingerplan 2013 blev arealreservationen øst for Helsingørmotorvejen indskrænket indtil 60 m. byggelinje fra motorvejen i Fredensborg Kommune.
Den videre planlægning
Kommunen administrerer arealanvendelse, byggeri og anlæg inden for arealreservationen gennem kommune- og lokalplaner, landzonetilladelser m.m.
Staten vil stå for planlægning og gennemførelse af eventuelle overordnede infrastrukturanlæg.
Andre myndigheder
Bolig- og Planstyrelsen
Vejdirektoratet
Staten er overordnet myndighed for transportkorridoren, som er fastlagt i fingerplanen. Fingerplanen er som landsplandirektiv bindende for den kommunale planlægning.
Lovgrundlag
Planloven
Fingerplan 2019