De landskabelige interesser drejer sig om landskabet, som det umiddelbart kan ses og opleves i landområdet og på grænsen til landsbyer og byer. Nogle landskaber er varierede og sammensat af mange landskabselementer, f.eks. et landskab med både skove, søer, hegn og bakker. Andre landskaber er enkle med kun ét element, f.eks. en stor flad strandeng eller en langstrakt ådal.
Fredensborg Kommune består af mange forskellige områder landskabeligt set. De enkelte områder rummer forskellige landskabelige oplevelser og identitet. Det har derfor betydning at sikre mulighed for at opleve netop variationen af forskellige landskaber med tydelige egnskarakteristiske træk. Enkelte landskaber tegnes af store åbne flader med vid udsigt udover Øresund og Esrum sø, mens en overvejende del af landskabet i Fredensborg Kommune opleves som et småbakket landskab opdelt af skove og levende hegn.
Beskyttelsesområder for værdifulde landskaber fremgår af retningslinjekortet.
- I de værdifulde landskaber skal landskabets karakter beskyttes og områderne skal friholdes for tekniske anlæg, byudvikling, spredt bebyggelse og råstofindvinding. Ændringer kan ske, når det medvirker til at genoprette/styrke landskabets karakter eller sker i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller en lokalplan.
- I de værdifulde landskaber må der kun gennemføres byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Alternativt skal det ske på baggrund af væsentlige samfundsmæssige hensyn. Bygninger og anlæg skal i disse tilfælde udformes og indpasses under særlig hensyntagen til landskabets karakter.
- I de værdifulde landskaber skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse af landskabsværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.
Beskyttelsesområder for større sammenhængende landskaber fremgår af retningslinjekortet.
- Indenfor de større sammenhængende landskaber skal beskyttelse af landskaber og kulturværdier prioriteres højt. Der må ikke etableres bebyggelse eller anlæg, der kan udgøre en væsentlig barriere for oplevelsen af de sammenhængende landskaber. Eventuelle nye bygninger og anlæg som er nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri skal etableres under særlig hensyntagen landskabets karakter, kulturhistorie samt de landskabelige sammenhænge.
- Landskabets karakter skal beskyttes ved at indpasse ændret arealanvendelse, tekniske anlæg og nyt byggeri under hensyntagen til landskabets karakter, identitetsgivende træk og landskabsoplevelse, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende beplantnings- og bebyggelsesstruktur.
Se endvidere rammer for lokalplanlægning i landområdet.
Formål med retningslinjerne
Det er formålet med retningslinjerne at beskytte de egnskarakteristiske og værdifulde landskaber med afsæt i deres værdi og sårbarhed i forhold til de særlige landskabstræk og karaktergivende elementer.
Med retningslinjerne søges yderligere at imødekomme en fortsat udvikling af landskabet til gavn for landbrug, skovbrug og fiskeri, som sker med afsæt i landskabets særlige karakter.
Landskabskarakterkortlægning
Formålet med landskabskarakterkortlægningen er at give et fælles sprog og en ensartet måde at beskytte landskabet på. Hensigten er at skabe grundlag for at kunne planlægge, beskytte og arbejde med den videre udvikling af landskabet på det enkelte landskabs præmis, samt under hensyntagen til erhvervslivets behov. Planlægger vi med afsæt i det enkelte landskabs karakter, styrker vi det helt særlige og de stedsspecifikke kvaliteter.
Landskabet inddeles i en række landskabskarakterområder, som hver især er karakteriseret ved en række fælles karakteristika. De fælles karaktertræk er skabt af de naturgivne forhold som terræn, jordbund og natur og de kulturgivne forhold som er mange års menneskelig påvirkning. Ved at inddele landskabet i ensartede områder, bliver det nemmere at stille skarpt på, hvad der bestemmer landskabets karakter og dets værdier. Samtidig bliver det lettere at få øje på de sårbare landskaber, samt enklere at formulere retningslinjer og rammer medhenblik på at beskytte og styrke det enkelte område.
Landområdet i Fredensborg kommune er inddelt i 11 landskabskarakterområder, som har hver sine særlige karakteristika.
De enkelte landskabers karakterer og sårbarheder er kort beskrevet. Klik på nedenstående links for at tilgå beskrivelserne.
LKO 1 Langstrup Mose og Ådal
LKO 2 Nivå Bugt Strandeng
LKO 3 Lyngebæksgaard dyrkningslandskab
LKO 4 Dageløkke skovlandskab
LKO 5 Kelleris herregårdslandskab
LKO 6 Langerød småbakkede dyrkningslandskab
LKO 7 Langstrup bølgede dyrkningslandskab
LKO 8 Grønholt skovlandskab
LKO 9 Sørup småbakkede mosaik landskab
LKO 10 Karlebo bakkede dyrkningslandskab
LKO 11 Kokkedal fritidslandskab
Fredensborg Kommune har på baggrund af landskabskarakterkortlægningen fastlagt:
- Beskyttelse af de værdifulde landskaber i landområdet og værdifulde større sammenhængende landskaber.
- Implementeret specifikke vejledende retningslinjer for de enkelte landskaber i kommuneplanens rammeområder for lokalplanlægning i landområdet.
Værdifulde landskaber
Fredensborg kommunes landskaber er forskellige. Nogle er mere værdifulde end andre, nogle landskaber er sårbare overfor selv små ændringer og andre er robuste overfor ændringer. Nogle ændringer kan også være med til at styrke kvaliteten af landskabsoplevelsen. Kortlægningen af kommunens landskaber giver et værdifuldt grundlag for at vurdere, hvordan landskaberne bedst udvikles, og hvilke der er særligt værdifulde og derfor skal beskyttes.
De værdifulde landskaber skal beskyttes. Det gælder de landskaber, som har en særlig tydelig landskabskarakter. Et eksempel kan være Kelleris Herregårdslandskab med åbne marker og markante skovbryn. Her træder landskabets store skala tydeligt frem. Det gælder også de landskaber som rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder, eksempelvis områderne op mod Esrum Sø. Her skal der være særlig fokus på, hvad ændringer i landskabet vil betyde for landskabets enkelte dele, samspillet mellem dem og i særlig grad, hvordan ændringer vil påvirke udsigten over søen. De landskaber som er særligt sårbare overfor ændringer skal også beskyttes. Et eksempel kunne være Langstrups bølgede landbrugslandskab. Dette landskab er sårbart overfor indgreb som bryder rytmen af store rektangulære marklodder, en såkaldt blokudstykning fra udstykningstiden.
Større sammenhængende landskaber
Større sammenhængende landskaber, er landskaber, der grundet geologiske dannelser, arealmæssige forhold, kulturhistorie forhold og oplevelsesmæssige forhold indgår i værdifulde sammenhænge.
De større sammenhængende landskaber i Fredensborg Kommune er udpeget på baggrund af landskabskarakterkortlægningen. De større sammenhængende landskaber omfatter udpegningen af værdifulde landskaber samt landskaber, der skaber en værdifuld forbindelse mellem disse, eller rummer en særlig fortælling. Det gælder blandt andet for parforcejagtlandskabet beliggende syd for Sørup.
Indenfor de større sammenhængende landskaber skal der tages særligt vare på beskyttelsen af landskabet samt oplevelsen af de landskabelige sammenhænge. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke må etableres bebyggelse og anlæg, som bryder væsentligt med oplevelsen af de landskabelige sammenhænge. Etablering af ny bebyggelse og anlæg som er nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri skal ske under særlig hensyntagen til landskabets karakter og værdi, landskabets kulturhistoriske fortælling samt de landskabelige sammenhænge, som ligger til grund for udpegningen.
Reduktion af udpegningen af Større sammenhængende landskaber
Kommuneplan 2021 videreføre altovervejende de eksisterende udpegninger af Større sammenhængende landskaber, dog reduceres LKO 9 som forudsætning for udlæg af nyt rammeområde FB45 til byvækst ved Sørupvej 23. I henhold til planlovens regler for reduktion af Større sammenhængende landskaber skal kommunen godtgøre, at landskabet ikke længere er beskyttelsesværdigt.
Redegørelse for reduktion af Landskabskarakterområde LKO 9
Ejendommene Sørupvej beliggende i landskabskarakterområde LKO 9 - Sørup småbakkede mosaik landskab. LKO 9 er karakteriseret ved et småbakket landbrugslandskab i lille skala skabt af husmandsteder, mange levende hegn, hestefolde, små søer og skove. Den nordlige del af landskabet er beliggende ud mod Esrum Sø, men der er kun få søkik fra land på grund af træer langs søbredden og levende hegn i landskabet, ligesom Sørup brydder den visuelle forbindelse mellem det bagvedliggende landskab og Esrum Sø. Landskabet mellem Sørup og skovområdet Grønholt Vang mod øst benyttes til golfbane (Fredensborg Golf), men har ellers bevaret flere af de oprindelige landskabstræk såsom det småbakkede terræn, flere små søer og enkelte levende hegn.
Sørupvej 23 er en tidligere landbrugsejendom med et bestående hovedhus og en 3-fløjet længebygning samt tilhørende haveanlæg. Bygninger og haveanlæg, der knytter sig naturligt til Sørupvej, dækker ca. 1/3 af ejendommens samlede areal på ca. 12.200 m2. Den øvrige del af arealet er uopdyrket. Det er ønsket at opføre et senior-bofællesskab med ca. 22 nye boliger samtidig med at de eksisterende bygninger bevares til bl.a. fælleshus. Projektet er indkommet i forbindelse med Planstrategi 2032 fra en gruppe lokale ældre borgere i Sørup, som ønsker mulighed for at kunne blive boende i lokalområdet.
Ejendommen ligger på kanten af Sørup som et indhak i bykanten. Mod nord grænser arealet op til Fredensborg Golf.
En udvidelse af byområdet med Sørupvej 23 vurderes visuelt at være en naturlig afslutning af bykanten mod landområdet og Fredensborg Golf. Bebyggelsen, som på tre sider omkranser Sørupvej 23, er nyere parcelhusbebyggelse, og der er således ingen væsentlige kulturgivne værdier at beskytte i overgangen mellem by og land.
Udpegningen af Større sammenhængende landskaber, der er sket på baggrund af Landskabskaraktermetoden, indbefatter også arealet med Fredensborg Golf til trods for, at golfbanen er et nyt kulturlandskab, der ikke afspejler den oprindelige geologiske dannelse eller tidligere tids arealmæssige anvendelse. Det er vurderet, at de karakteristika der gælder for LKO 9 med det småbakkede landskab, levende hegn og søer til dels er bevaret i golfområdet. Det er det åbne og oplevelsesmæssig et let tilgængelige område, der begrunder, at området blev inddraget i udpegningen af Større sammenhængende landskaber.
Den private ejendom Sørupvej 23 som ligger direkte op til golfbanen, indeholder dog ikke de samme værdier med åbenhed og let tilgængelighed, da området er indhegnet og omkranset med levende beplantning. Det vurderes at udtagning af matriklen ikke forringer oplevelsen af Større sammenhængende landskaber, men ved en ny anvendelse er det muligt at skabe en klart defineret overgang mellem Sørup og det sammenhængende landskab og samtidig sikre nem adgang for Sørups beboer ud i landskabet.
Oplevelsesværdien af landskabet og de landskabelige sammenhænge, som karakterisere karakterområde LKO 9, vurderes således ikke at blive påvirket negativt ved at udtage Sørupvej 23 af udpegningen af Større sammenhængende landskaber.
Beskyttelse af det enkelte landskab
Værdifulde landskaber er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Store ændringer kan medføre, at forskellene mellem egnenes karakteristiske landskabstyper udviskes. Bymæssig bebyggelse, åbent beliggende industri og større fritidsanlæg ændrer ofte det omgivende landskabs karakter. Råstofgravning kan helt fjerne markante terrænformer. Tekniske anlæg som f.eks. højspændingsledninger og belysningsanlæg, oplyste skilte m.m. virker tit visuelt dominerende, selv på lang afstand. Ligesom, at nye skovplantninger kan sløre egnskarakteristiske landskabstræk.
I landområdet skal landskabskarakteren generelt forsøges fastholdt, således ændret arealanvendelse, tekniske anlæg og nyt byggeri skal udføres i respekt for landskabets særlige karakter.
I de 11 landskabskarakterområder gælder forskellige vejledende retningslinjer for, hvilke nye anlæg, der kan passes ind i det enkelte landskab, samt hvordan disse indpasses mht. placering, udformning og evt. afskærmning. Forenklet sagt kan de store åbne landskaber ofte bedre rumme store bygninger og anlæg, mens landskaber i en lille skala med mange mindre bygninger, anlæg eller beplantninger bedre kan rumme yderligere et anlæg.
For at sikre at nye anlæg og bygninger indpasses i respekt for landskabets karakter, er der på baggrund af de enkelte landskabskarakterområder fastlagt specifikke vejledende retningslinjer for nye tiltag i landskabet i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning for jordbrugsområder.
Øvrig beskyttelse
I Fredensborg Kommune er flere områder i landområdet fredet. Der er udarbejdet selvstændige retningslinjer i form af fredningskendelser for hver enkel fredning. Fredningsnævnet er myndighed på fredninger. Fredninger kan ses af kommunens webgis, der findes som genvej.
Den videre planlægning
Landsskabskarakteranalysen indgår som administrationsgrundlag for landområdet.
Andre myndigheder
Miljøstyrelsen er ansvarlig myndighed for varetagelse af værdifulde landskaber og større sammenhængende landskaber i national sammenhæng.
Lovgrundlag
Planloven § 11a, stk. 1, nr. 16
Planlovens landzonebestemmelser
Fredensborg Kommune har efter planloven ansvaret for i kommuneplanen at udpege områder i det åbne land, som rummer beskyttelsesinteresser på grund af særlige landskabsværdier. Desuden skal Fredensborg Kommune fastlægge retningslinjer, der sikrer værdierne.
Det er en national interesse, at de bevaringsværdige landskaber, herunder større sammenhængende landskaber, som udgangspunkt ikke må reduceres, og i givet fald kun hvis kommunen kan godtgøre, at landskabet ikke længere er beskyttelsesværdigt. I den forbindelse kan kommunen anvende landskabskarakteranalysemetoden.
Kommune har endvidere ansvar for i overensstemmelse med planloven at sikre landområdets bevaringsværdier, f.eks. landskabstræk, gennem kommune- og lokalplanlægning samt landzoneadministration.