Det kystnære landområde

Kystkilerne fremgår af retningslinjekortet.

1. Kystkilerne udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. I forbindelse med planlægning skal der lægges særlig vægt på at sikre kystkilernes almene rekreative formål.
    
2. Kystkilernes skal friholdes for yderligere anlæg og bebyggelse, erhverv og andre bymæssige formål. 

Der kan undtagelsesvis ske udvidelser af eksisterende friluftanlæg, herunder grønne støttepunkter, og kulturinstitutioner, som allerede er placeret i kystkilerne, samt etableres anlæg til klimatilpasning, forudsat at det ikke forringer og i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv.    

Kystnærhedszone fremgår af retningslinjekortet.

3. Hovedstadsregionens kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed. I en 3 km kystnærhedszone må der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
    
4. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder:
   • At der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
   • At der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.
   • At nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.
   • At ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
   • At offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.
   • At det ved opførelse af erstatningsbyggeri og nybyggeri i kystnærhedszonen bør vurderes, hvordan byggeriet er placeret i forhold til risikoen for oversvømmelse og/eller erosion fra havet.

Formål med retningslinjerne

Kommuneplanens retningslinjer understøtter de statslige bestemmelser for kystområdet, bekendtgjort i Planloven samt Fingerplan 2019. Hensigten med bestemmelserne er at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Planlægningen i de kystnære områder skal sikre mindst mulig påvirkning af kystlandskabet. De åbne kyststrækninger er særligt sårbare, hvorfor udgangspunktet også er, at nyt byggeri og anlæg skal placeres bagved eksisterende bebyggelse. Endelig skal bestemmelserne medvirke til, at den almene adgang til kysterne sikres og udbygges. Kystkilerne skal fungerer som dagligt friluftslandskab for de nærmeste byområder og som udflugtslandskab for hele storbyens befolkning. Kystkilerne skal således friholdes for byfunktioner, men kan rumme en bred vifte af friluftsmuligheder, hvor kystens rekreative værdier og offentlige tilgængelighed forbedres. Endeligt skal retningslinjerne bidrage til, at regionens grønne struktur udvikles i takt med byvæksten.  

Kystkiler – regionale friluftsområder

I kystkilerne på tværs af Helsingørsfingeren, er der gennem tiderne udarbejdet planer og gennemført fredninger, der giver nærmere anvisninger for den almene rekreative anvendelse (Kellerisfredningen og Fredningen af Nivå Ådal og Usserød Ådal). Det er vigtigt, at landskabet langs kysten og i kystkilerne plejes, og at de rekreative muligheder forbedres under hensyn til beskyttelsesinteresserne. Landbrugsarealer søges opretholdt, der hvor de bidrager til understøttelse af landskabets kulturhistoriske fortælling. Kystkilerne er udlagt med Fingerplanen 2019. 

Den regionale planlægning for kystkilerne

Den regionale planlægning af grønne områder går helt tilbage til tiden omkring anden verdenskrig. Fingerbyens struktur har sikret grønne kiler, som strækker sig langt ind mod storbyens tætte byområder. Friluftslandskaberne er således blevet udviklet i takt med byudviklingen. Den klare adskillelse mellem by og land er en kvalitet, som fremover skal fastholdes. De grønne kystkiler mellem fingerbyerne i Helsingørsfingeren har både en stor landskabelig og rekreativ værdi. Kystkilerne skaber forbindelse mellem landområdet og kysterne, samt mellemrum imellem bysamfundene, hvor tæt boligbebyggelse præger kyststrækningen. Her udgør kystkilerne værdifulde lokale friluftslandskaber for de tilstødende bysamfund, og samtidig er de en del af et større udflugtslandskab for befolkningen i det tæt bebyggede indre storbyområde.  Det er vigtigt, at landskabet langs kysten og i kystkilerne plejes, og at de rekreative muligheder forbedres under hensyntagen til beskyttelsesinteresserne. Landbrugsarealer søges opretholdt, der hvor de bidrager til at understøtte landskabets kulturhistoriske fortælling.  

Kystkilernes anvendelse

Kystkilerne kan anvendes til ikke-bymæssig friluftsanvendelse, hvormed der menes arealer og anlæg, der er naturligt knyttet til en placering i landområdet. Anvendelse omfatter dermed ikke bebyggelse eller anlæg til bymæssige fritidsformål som forudsætter landzonetilladelse eller en lokalplan, som eks. sportshaller, hotellignende overnatningsanlæg, klubhuse samt institutioner.  Kilerne skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. I landsbyer kan der kun foregå byggeri og anlæg af begrænset omfang og tilpasset stedets landskabs-, natur- og kulturværdier. Jordbrugsmæssig anvendelse skal være muligt i kystkilerne, bl.a. som del af et varieret landskab.  I de dele af kystkilerne, som ikke er omfattet af arealreservationer til transportkorridoren, kan der etableres anlæg til klimatilpasning, som er nødvendig pga. øget nedbør, havvandsstigninger eller forøget stormflodsrisiko. Det forudsættes, at sådanne anlæg ikke forringer og i videst muligt omfang styrker natur og vilkår for friluftsliv. Det kan f.eks. være regnvandssøer og kanaler, der kan bidrage til en øget rekreativ værdi af de grønne kiler, eller nedgravning af tekniske anlæg, f.eks. spildevandsanlæg, som kun i beskedent omfang kræver synlige installationer på overfladen. En midlertidig deponering af regnvand i de grønne kiler kan fungere som midlertidige nedsivningsanlæg og medvirke til en sikring af den fremtidige grundvandsressource.  Kilerne skal som udgangspunkt friholdes for vindmøller, solcelleanlæg og lign. anlæg, samt støjende friluftsanlæg såsom motorsportsbaner, støjende vandsport, skydebaner, der forringer de grønne kilers rekreative anvendelse og oplevelse. 

Areal- og bygningskrævende fritidsanlæg i kystkilerne

I de grønne kystkiler må der ikke placeres flere store areal- og bygningskrævende fritidsanlæg, der har en lukket karakter, idet det vil begrænse den almene rekreative anvendelse yderligere. Det drejer sig især om golfbaner, ridecentre, kolonihaveområder og idrætsanlæg. Dette forbud skyldes, at kystkilerne i vid omfang allerede er blevet udnyttet til at placere lokale bymæssige fritidsanlæg og arealkrævende friluftsanlæg såsom golfbaner, større ridecentre, fodboldbaner, koloni- og nyttehaver, spejderhytter mm. Disse anlæg virker begrænsende for de almene adgangs- og opholdsmuligheder. Der bør derfor ikke placeres flere arealkrævende fritidsanlæg eller rekreative anlæg, der udelukker almen tilgængelighed, hvis kystkilerne fortsat skal have en almen rekreativ funktion. 

Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen har national interesse og skal fortsat udgøre en landskabelige helhed med høj natur- og landskabsværdi, men der kan samtidig ske en udvikling, dér hvor en udvikling er velbegrundet. Den nationale interesse er udtrykt i planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen, hvor der er særlige bestemmelser for såvel kommuneplanlægning som lokalplanlægning. Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i en afstand på 3 km fra kysten ind i landet i landzone og sommerhusområder. 

Den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen

Planlægningsmæssig begrundelse

Placering af nye byarealer i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig begrundelse og forudsætter samtidig, at en placering uden for zonen ikke er geografisk mulig. Gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier i kystnærhedszonen er ikke en planlægningsmæssig begrundelse. 

Funktionel begrundelse

Placering af tekniske anlæg i kystnærhedszonen, som ikke er afhængig af kystnærhed, kræver en funktionel begrundelse, eller at en placering uden for kystnærhedszonen vil medføre uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger.

Områder der friholdes for bebyggelse

Indenfor kystnærhedszonen i Fredensborg Kommune, er det Fingerplanens kystkiler der friholdes for yderligere bebyggelse. Herfra undtages bebyggelse der kan tillades efter Fingerplanens bestemmelser for kystkilerne. 

Kystnærhedszonen i Fredensborg

En stor del af Fredensborg Kommunes byarealer er beliggende i kystnærhedszonen, og derved er en væsentlig del af kommunes bynære friarealer også beliggende i kystnærhedszonen i form af kystkilerne, der er udpeget som regionale friluftsområder.  Kystnærhedszonen i Fredensborg Kommune kan deles op i 6 principielt forskellige områder:

1. Kystkilen ved Kellerisfredningen og Gl. Humlebæk Fiskerleje
2. Humlebæk og kystskrænterne langs Gl. Strandvej
3. Kystkilen ved Lave Skov og Gl. Strandvej
4. Nivå og strandengene ved Nivå Havn
5. Kystkilen ved Nivådal-fredningen 
6. Kokkedal og Mikkelborg Strandpark

Kendetegnende for den samlede strækning er, at der i høj grad er planlagt for hele zonen, enten i form af byzonearealer eller i form af kystkiler og store fredede arealer. Store dele af kommunens kyststrækning er omfattet af naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje. 

1. Ved Babylone skov nord for Humlebæk ligger de gamle fiskerhuse på Gl. Strandvej næsten helt ud til kysten. Strækningen er omfattet af Kellerisfredningen, der bl.a. skal sikre en landskabelig forbindelse mellem fiskerlejet ved kysten og herregårdslandskabet ved Krogerup.
2. I Humlebæk er der på Gl. Strandvej bygget helt ud til de markante kystskrænter. Strandbeskyttelseslinjen er ophævet på store dele af strækningen og gælder således kun på de offentligt tilgængelige strandarealer.
3. Ved Lave skov syd for Humlebæk ligger bebyggelserne langs Gl. Strandvej helt ud til kysten. Dette område er den af kystkilerne, der er mindst reguleret i forhold til anvendelsesmulighederne, og store dele af denne kystkile er udlagt til skovrejsningsareal.
4. Ved Nivå er de store strandengsarealer såvel omfattet af strandbeskyttelseslinjen som Nivå-fredningen. Sammen med de tidligere lergrave udgør denne del af kystkilen et karakteristisk, meget åbent og naturpræget område med spredte enklaver af bebyggelser.
5. Umiddelbart syd for Nivå åbner landskabet sig helt op med den åbne kyststrækning i kystkilen ved Nivå-bugten. Dette sted er det eneste sted på kommunens kyststrækning, hvor landzonen reelt hænger sammen med kystlandskabet, hvilket gør området særdeles sårbart overfor visuelle ændringer. De store strandengsarealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen og store dele af kystkilen er omfattet af Nivå-fredningen
6. Ved Mikkelborg i den sydligste ende af kommunens kyststrækning er der bygget helt ud til strandkanten, og kun den offentlige strandpark er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Den videre planlægning

Fredensborg Kommune, Fredensborg Forsyning og Norfors ønsker gennem et partnerskab, at udvikle en moderne klima- og miljøpark på Vandtårnsvej med grønne løsninger på borgernes forsyningsudfordringer. Vandtårnsvej er beliggende i kystkile, hvorfor projektet vil forudsætte godkendelse af Bolig- og Planstyrelsen.
 

Andre myndigheder

Bolig- og Planstyrelsen varetager de statslige interesser i forbindelse med kystkilerne, der er udpeget i Fingerplan 2019.

Naturstyrelsen varetager statens interesser vedr. kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet varetager de interesser i kystnærhedszonen, der er omfattet af kystbeskyttelsesloven. 
 

Lovgrundlag

Planloven
Fingerplan 2019

Planloven og Fingerplan 2019 skal sikre, at de udpegede kystkiler friholdes for bebyggelse og bymæssige fritidsanlæg. Fredensborg Kommune har efter planloven ansvaret for, at der i kommuneplanen udlægges arealer til såvel regionale som lokale friluftsformål, samt fastlægge retningslinjer for anvendelsen af disse områder.

Fredensborg Kommune har efter planloven ansvaret for i kommuneplanen at fastlægge retningslinjer, der friholder kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed.