Grønt Danmarkskort er et landsdækkende naturnetværk, der skal hjælpe til at målrette og sikre sammenhæng i udviklingen af naturbeskyttelsesinteresserne på tværs af landet. Grønt Danmarkskort er med til at sikre bestående naturværdier, spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv samt muligheder for naturgenopretning. Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes.
Udpegningen af Grønt Danmarkskort fremgår af retningslinjekortet.
- Grønt Danmarkskort udgøres af udpegninger for naturområder (områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder), potentielle naturområder, økologiske forbindelser samt potentielle økologiske forbindelser.
Naturområder og potentielle naturområder fremgår af retningslinjekortet.
- Inden for naturområder og potentielle naturområder må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer naturværdien eller muligheden for at styrke eller genoprette denne. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes naturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning.
- Inden for naturområder og potentielle naturområder må der ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Der må heller ikke inddrages arealer til byudvikling eller placering af ren jord. Alternativt skal det ske på baggrund af væsentlige samfundsmæssige hensyn. Bygninger og anlæg inden for udpegningsområderne skal placeres og udformes under hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af naturværdierne.
- Inden- og udenfor naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000-områder) må der ikke planlægges for, meddeles tilladelser, dispensationer eller godkendes byggeri, anlæg eller aktiviteter, der kan påvirke områderne, hvis det kan indebære forringelser af områdets naturtyper og levesteder. Der kan dog planlægges for projekter, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.
Økologiske forbindelser fremgår af retningslinjekortet.
- Inden for de økologiske forbindelser skal eksisterende natur i form af levende hegn, diger, vandhuller, skov og lignende bevares, ligesom der ikke må foretages ændringer i form af anlæg og ændret arealanvendelse, som afskærer eller forringer naturens mulighed for at sprede sig.
I de økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for planter og dyr søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder, som kan være trædesten for spredning af vilde dyr og planter.
Potentielle økologiske forbindelser fremgår af retningslinjekortet.
- Inden for de potentielle økologiske forbindelser skal eksisterende natur i form af levende hegn, diger, vandhuller, skov og lignende så vidt muligt bevares. Ved planlægning for anlæg og ændret arealanvendelse inden for de potentielle økologiske forbindelser skal der sikres mulighed for, at naturen fortsat kan spredes inden for afgrænsningen.
I de potentielle økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for planter og dyr søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder, som kan være trædesten for spredning af vilde dyr og planter.
- I det øvrige landområde uden for Grønt Danmarkskort skal naturområder og småbiotoper i videst muligt omfang bevares, og eksisterende levende hegn, skov, diger og lign. skal som udgangspunkt bevares. Visse naturtyper er beskyttede mod tilstandsændringer af naturbeskyttelseslovens § 3. Sten- og jorddiger er beskyttede af museumsloven.
- Der skal tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og formidling af naturværdierne og der skal arbejdes for etablering af trampestier/stier, der giver mulighed for at vandre mellem naturområderne. Fritidsmulighederne inden for naturområderne skal afvejes i forhold til naturens sårbarhed.
- Byrådet vil prioritere kommunens naturindsats inden for udpegningerne for Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort skal løbende søges realiseret og forbedret ved små og store kommunale naturprojekter, bl.a. som beskrevet i Handlingsplan for Grøn Politik – Biodiversitet 2021-2023. Derudover kan private initiativer til forbedring af natur og biodiversitet understøtte udviklingen.
Målet med naturindsatsen er at skabe mere natur af høj kvalitet, større sammenhængende naturarealer og sikre gode sammenhænge imellem de eksisterende værdifulde naturområder. Større naturpleje- eller genopretningsprojekter prioriteres så vidt muligt inden for udpegningerne for naturområder og potentielle naturområder. Inden for de økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser prioriteres mindre naturprojekter, såsom etablering og pleje af småbiotoper, levende hegn m.v. Vandløbsprojekter med f.eks. åbning af rørlagte vandløb eller genslyngning prioriteres inden for alle udpegninger af Grønt Danmarkskort.
- Områder inden for Grønt Danmarkskort må ikke udpeges til udviklingsområder.
Formål med retningslinjerne
Det er formålet med retningslinjerne at beskytte og udvikle et rigt dyre- og planteliv i hele kommunen med særligt fokus på de mest værdifulde naturområder. Naturen skal beskyttes og udvikle, således at der skabes større og mere sammenhængende naturområder, som samler kommunens natur i et naturnetværk, gerne med forbindelser til de nærliggende kommuner. Yderligere er det hensigten at sikre og forbedre befolkningens muligheder for alsidige naturoplevelser og arbejde for at udvikle bynære naturområder.
Naturens sårbarhed
Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes. Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg mv. har betydet, at det åbne land er blevet indskrænket igennem mange år, og det er stadig nogle af de væsentligste faktorer, der påvirker det åbne land og naturen i kommunen. Især vandindvinding og ændrede driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i mange naturarealers tilstand.
Naturtyper som enge og overdrev og de planter og dyr, der lever der, er gået meget tilbage, og de tilbageværende, tidligere græsningsarealer er sårbare både over for intensiv dyrkning og over for ophør af græsning, som betyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og gror til. En del af de allerede beskyttede eller fredede naturtyper og arealer risikerer at gro til og miste deres naturmæssige værdi, med mindre der foretages naturpleje. Udledning af spildevand kan være en trussel mod havområder, søer, vandløb og moser, mens påvirkning med kvælstof og fosfor fra landbrug, trafik og industri forringer alle naturtyper.
Mange naturarealer påvirkes også, når der sker indgreb i tilgrænsende områder. Mange af de mest værdifulde naturområder, som er levesteder for sjældne planter og dyr, er sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse (f.eks. visse typer kær, mose og kildevæld). Ved anlæg af stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt at tage hensyn til naturområdets sårbarhed. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at forbyde færdsel. I områder med ynglende fugle kan det være nødvendigt at forbyde færdsel i yngleperioden.
De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et naturområde er således afhængig af, hvilke arter og naturtyper det prioriteres højt at bevare det konkrete sted.
Grønt Danmarkskort
Fredensborg Kommune har sammen med landets øvrige kommuner bidraget med udpegninger til Grønt Danmarkskort i kommuneplanen og er dermed med til at sikre bestående naturværdier, spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv samt muligheder for naturgenopretning.
Fredensborg Kommune ønsker at øge naturarealet i kommunen og styrke de særlige værdifulde naturområder. Det sker bedst ved, at naturen kan udvikle sig i tilknytning til den eksisterende natur. I den sammenhæng er Grønt Danmarkskort et vigtigt værktøj til at målrette kommunens naturindsats. Med Grønt Danmarkskort synliggøres områder med de største eksisterende naturværdier og der skabes mulighed for at danne store og sammenhængende naturområder.
Baggrund for udpegningerne
Grønt Danmarkskort udgøres af udpegninger for naturområder (områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder), potentielle naturområder, økologiske forbindelser samt potentielle økologiske forbindelser.
Udpegningerne er foretaget med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning for Grønt Danmarkskort samt udpegningerne for naturbeskyttelsesinteresser fra Kommuneplan 2017. Alle Natura 2000-områder på land indgår i udpegninger for naturområder, ligesom der også indgår flere værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne. Kommunen har udpeget potentielle naturområder, der kan udvide og skabe sammenhæng mellem de eksisterende naturområder.
Områder med eksisterende naturværdier eller stort potentiale for at udvikle
værdifuld natur er udvalgt på baggrund af lokal kendskab til kommunens natur suppleret og sammenholdt med oplysninger fra de digitale naturkort. De digitale naturkort er et planlægningsredskab, som er udviklet for Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, så kommunerne har det bedste grundlag at arbejde ud fra, når de i kommuneplanerne skal udpege naturområder til Det Grønne Danmarkskort. Kortportalen indeholder bl.a. et biodiversitetskort, som er et danmarkskort over kortlagte og potentielle levesteder for de arter, der er allermest truede og sjældne (de såkaldte rødlistede arter). Et andet af de digitale naturkort er et HNV-Skovkort med angivelse af vigtige levesteder og potentielle levesteder i skov. Særligt ’bioscore’ og ’HNV-skov’ er brugt til at kvalificere udpegning af Grønt Danmarkskort.
Til arbejdet med Grønt Danmarkskort har der været nedsat et lokalt Naturråd, som er kommet med en række generelle og specifikke anbefalinger til udpegninger. Alle anbefalinger er blevet gennemgået og indarbejdet i udpegningerne i det omfang det har været muligt ift. anden arealanvendelse.
Kommunen har foretaget en afvejning af øvrige interesser i arealanvendelsen og søgt at udpege områder, der samtidigt bidrager til andre formål. Således er der i vid udstrækning sammenfald mellem Grønt Danmarkskort og landskabsfredninger, Nationalpark Kongernes Nordsjælland og lokalplanlagte grønne områder. Ligeledes kan kommuneplantemaer som bl.a. skovrejsning, lavbundsarealer og grønne områder i byerne aflede fordelagtige synergieffekter såsom klimatilpasning og rekreativ værdi, når de overlapper med Grønt Danmarkskort, hvilket også er tænkt ind i udpegningerne.
Arealer udpeget som Særligt Værdifulde Landbrugsjorde er holdt helt ude af Grønt Danmarkskort, og arealer med intensiv dyrkning (jf. markblokke) er i stort omfang undgået. Udviklingsområder må ikke overlappe med områder i Grønt Danmarkskort. I Fredensborg Kommune har vi ikke udpeget udviklingsområder.
Der er med udpegningerne sikret sammenhæng med nabokommunernes udpegninger til Grønt Danmarkskort. I forbindelse med udpegningerne i Grønt Danmarkskort har der været afholdt møder med nabokommunerne for at sikre sammenhæng mellem udpegninger på tværs af kommunegrænser. Fx har det medført, at et område langs Usserød Å er udpeget som økologisk forbindelse, som sikre sammenhæng med tilsvarende udpegning langs Usserød Å i Hørsholm Kommune.
Kommuneplan 2021 er primært en videreførelse af eksisterende indhold fra
kommuneplan 2017, og ændringer foretaget i kommuneplan 2021 er af mindre karakter med kun ganske få ændringer eller tilføjelser af arealudlæg til byformål. Udpegningerne i Grønt Danmarkskort sikrer den fortsatte beskyttelse af både de internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000) og arter i kommunen. Det er således vurderingen, at der med vedtagelse af kommuneplan 2021 ikke vil ske væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000 områder eller for de internationalt beskyttede arter.
Naturområder
Naturområder er større områder med særlig stor koncentration af værdifulde arter og naturtyper. Områderne er udpeget på baggrund af Natura 2000-udpegningerne, store skovområder med lang kontinuitet, områder med høj tæthed af beskyttet natur og de digitale naturkort. Derudover er de nationale kriterier indarbejdet i udpegningerne, herunder er bl.a. mange lavbundsarealer sammenfaldende med de udpegede naturområder, hvilket kan bidrage til klimatilpasning og -forebyggelse.
Fredensborg Kommunes største eksisterende naturværdier findes omkring de store skove, samt de større lysåbne naturområder som Langstrup Mose og kyststrækningen mellem Nivå og Kokkedal. Disse områder er netop kendetegnet ved mange fund af sjældne arter og en lang kontinuitet som naturområder. Potentialet for naturværdi er ligeledes højt i de store fredninger, langs de store åer og de områder med en tæt mosaik af mindre naturområder.
Potentielle naturområder
Potentielle naturområder er områder, der har et stort potentiale til at udvikle sig til områder med stor biologisk mangfoldighed og høj naturværdi. Områderne indeholder typisk flere særlige arter og en relativ høj biodiversitet og er typisk beliggende i tilknytning til eksisterende naturområder, hvilket giver mulighed for projekter med udvikling af store naturområder. Områderne er udpeget på baggrund af deres relativt høje tæthed af beskyttet natur, de digitale naturkort, områdernes tilknytning til eksisterende naturområder samt deres nuværende arealanvendelse med naturnær drift.
Generelt er udpegningerne for potentielle naturområder beliggende i tilknytning til eksisterende naturområder, hvilket giver mulighed for, at der med tiden kan skabes større sammenhængende naturområder. Når man udvider de områder, hvor de største naturværdier findes, vil det understøtte og forbedre forholdene for vores truede arter. Fredensborg Kommune har udpeget nye potentielle naturområder flere steder i kommunen.
Økologiske forbindelser
Økologiske forbindelser er områder, som fungerer som spredningskorridor for vilde dyr og planter imellem naturområderne. Områderne rummer i dag tilstrækkeligt med ”trædesten” for naturen til, at naturen kan sprede sig på tværs af landskabet. Områderne er udpeget på baggrund af deres middelhøje tæthed af beskyttet natur, de digitale naturkort, Naturrådets anbefalinger, områdernes beliggenhed i landskabet som forbindelse mellem naturområderne samt deres nuværende arealanvendelse med relativt ekstensiv drift.
De økologiske forbindelser har en vigtig rolle for spredningen af dyr og planter gennem landskabet både inden for og på tværs af kommunegrænsen. Udpegning til økologiske forbindelser er ikke til hinder for landbrugsdrift, golfbaner, jagt eller færdsel. Der er udpeget tre nye økologiske forbindelser, som er med til at styrke forbindelsen til vores nabokommuner.
Potentielle økologiske forbindelser
Potentielle økologiske forbindelser er områder i det samlede Grønne Danmarkskort, som med deres beliggenhed bidrager til, at der kan skabes sammenhæng mellem naturområder. I områderne er der i dag få trædesten for naturen, som kan bruges som afsæt til at udvikle områderne til spredningskorridorer. Områderne er udpeget på baggrund af deres middelhøje tæthed af beskyttet natur, de digitale naturkort, Naturrådets anbefalinger samt områdernes beliggenhed og nuværende arealanvendelse.
Potentielle økologiske forbindelser skal ses som et supplement til de eksisterende økologiske forbindelser og kan skabe nye korridorer for naturen igennem landskabet. Udpegning til potentielle økologiske forbindelser er ikke til hinder for landbrugsdrift, golfbaner, jagt eller færdsel. Der er udpeget flere nye potentielle økologiske forbindelser, hvor der hidtil har manglet bindeled mellem naturområder eller hvor de eksisterende forbindelser kan styrkes.
Arealanvendelse inden for Grønt Danmarkskort
Inden for naturområderne og potentielle naturområder må der ikke gennemføres byudvikling, rekreative eller tekniske anlæg, hvis det forringer eksisterende naturområder og levesteder eller muligheden for at foretage naturgenopretning eller etablere nye levesteder. Alternativt skal det ske på baggrund af væsentlige samfundsmæssige hensyn. Ved samfundsmæssige hensyn forstås såvel nødvendige trafik- og forsyningsanlæg som offentlige og private anlæg som kommunen vurderer planlægningsmæssigt velbegrundet og foreneligt med de konkrete beskyttelsesinteresser. Rekreative anlæg kan f.eks. begrundes ud fra almene interesser ved at være alment benyttede eller offentligt tilgængelige og udfylde et samfundsmæssigt behov. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, f.eks. faunapassager og erstatningsbiotoper. Inden for de økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser må eksisterende natur i form af levende hegn, små biotoper, træer og lignende ikke fjernes.
I forbindelse med indgreb i naturområder og økologiske forbindelser forudsættes det, at der med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer og de lovgivningsmæssige krav vedr. naturbeskyttelse og landzoneadministration foretages en konkret vurdering af, hvilke naturtyper der berøres, deres tilstand og konsekvenserne for de berørte arter og naturtyper. Kommunen skal desuden sikre, at vandindvinding koordineres med naturhensyn.
Styrkelse af naturen inden for Grønt Danmarkskort
I den seneste planperiode har Fredensborg Kommune realiseret flere konkrete naturprojekter inden for Grønt Danmarkskort, ligesom vi har arbejdet målrettet med en generel omlægning til mere naturvenlig drift af offentlige arealer til gavn for natur, biodiversitet og kommunens borgere.
I Langstrup Mose har Fredensborg Kommune oprenset den tidligere Karlebo Skydebane og udlagt arealet til ny natur. Den naturlige hydrologi er blevet genskabt ved lukning af dræn og afvandingsgrøfter, og vi har lavet lavvandede vandhuller, der vil forbedre ynglemulighederne for bl.a. frøer og vandsalamandre i området.
I Usserød Ådal er naturprojektet Græstedgård sat i gang. Her arbejder kommunen med afbrydning af dræn, som har skabt et nyt vandhul midt på arealet, der skal bringe liv og variation ind i området. Derudover er der opsat en ny hegning, hvor køer skal hjælpe med at holde græsset nede og give plads til flere blomstrende urter. Kontrolleret afbrænding samt høslæt tjener samme formål på de resterende arealer. Området ligger lige nord for Kokkedal og det er forhåbningen, at mange af byens borgere vil benytte det nye naturområder til gåture og udflugter i deres dagligdag.
I efteråret 2020 besluttede Byrådet, at alle kommunale landbrugsarealer skulle tages ud af omdrift og i stedet udlægges til natur til gavn for biodiversiteten. Derfor har kommunen nu opsagt de gamle forpagtningsaftaler og er i gang med planlægningen for områderne.
Ved Humlebæk Fiskerleje har Fredensborg Kommune i samarbejde med Nationalpark Kongernes Nordsjælland og lokale frivillige ildsjæle startet genopretningen af et strandoverdrev. Arealet har stort potentiale med mange forskellige vilde planter, men har manglet den rette pleje. Derfor slår de frivillige nu arealet med le to gange om året, for at udpine arealet og sikre lys til de lave blomstrende urter. Arealet var ikke med i den tidligere udpegning, men er nu blevet tilføjet som potentielt naturområde.
I Nivå Ådal har Fredensborg Kommune en hegning til afgræsning med køer som pleje af de beskyttede ånære engarealer syd for Nivåen. Hegningen er nu blevet udvidet nord for åen, så også disse beskyttede arealer i fremtiden kan plejes ved afgræsning.
Som led i kommunens klimapolitik har vi rejst skov ved Fredtoften som kompensation har vores kommunalpolitikeres flyrejser. Træerne er nøje udvalgt med henblik på dels at optage CO2, dels at understøtte biodiversiteten ved udvælge en række hjemmehørende træarter, der sikrer en lang blomstringsperiode fra det tidlige forår og helt ind i sommeren.
Af mere generelle natur- og biodiversitetstiltag kan nævnes omlægning til naturvenlig drift af grøftekanter og vejrabatter i både land og by, skånsom pleje af orkidélokaliteter med leslåning, lavbundsprojekter i samarbejde med nationalparken, m.v. Fredensborg Kommune kan desuden aktivt medvirke til at forbedre de biologiske værdier ved naturpleje f.eks. ved at understøtte naturplejeindsatser såsom oprensning af vandhuller. Kommunen vil derfor også tilskynde ejere af landbrugsarealer til at udnytte evt. statslige tilskudsmuligheder til f.eks. forbedring af vandhuller, skovrejsning og miljøvenlig jordbrugsdrift.
I den kommende planperiode vil Fredensborg Kommune fortsætte arbejdet med de eksisterende naturprojekter, ligesom vi har en ambition om at lave flere nye og spændende tiltag. De konkrete kommende projekter er f.eks. beskrevet i Handlingsplan for Grøn Politik – Biodiversitet 2021-23.
Udvikling i Grønt Danmarkskort
Med den seneste revision af Grønt Danmarkskort har Fredensborg Kommune både foretaget udpegning af nye arealer såvel som udtaget tidligere udpegede arealer. Igen har andre arealer skiftet fra én udpegning til en anden. Dette er sket på baggrund af anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledning for Grønt Danmarkskort.
Fredensborg Kommune har med Kommuneplan 2021 udpeget ca. 1.200 ha, som ikke tidligere har været omfattet af Grønt Danmarkskort. Heraf udgør Natura 2000-området Esrum Sø ca. 550 ha, mens de øvrige arealer primært udgøres af fredskov, arealer foreslået af Naturrådet samt bynær natur.
Samtidigt udtages der ca. 200 ha af Grønt Danmarkskort, som består af intensivt dyrkede marker uden væsentlige naturværdier eller særligt potentiale.
Alle tidligere udpegninger for naturområder fastholdes med undtagelse af et enkelt område øst for Avderød, som overgår til potentielt naturområde og økologisk forbindelse. Der udpeges også nye naturområder, herunder Esrum Sø samt en udvidelse af Nivå Ådal, som tidligere har været udpeget som potentielt naturområde. På baggrund af de digitale naturkort er lergravssøerne og anden bynær natur i Nivå og Humlebæk samt fredskoven syd for Avderød desuden tilføjet til udpegningen, som alle er områder, der ikke tidligere har været omfattet af Grønt Danmarkskort.
Fredensborg Kommune har udpeget nye potentielle naturområder flere steder i kommunen. To arealer er konverteret fra potentielle økologiske forbindelser til potentielle naturområder på baggrund af de digitale naturkort samt eksisterende drift og udpegninger. Det drejer sig bl.a. om det kommunale areal ved kolonihaverne i Dageløkke, som afgræsses af hensyn til naturen, samt den statslige fredskov ved motorvejen på grænsen til Helsingør Kommune. Der er foretaget nyudpegninger tre steder, hvoraf de to grænser op til Natura 2000-områderne Esrum Sø og Tokkekøb Hegn – begge er omfattet fredninger. Det sidste er et kommunalt areal nord for Kokkedal, hvor kommunen har startet naturgenopretningsprojektet Græstedgård på de tilstødende arealer. De potentielle naturområder er til gengæld blevet reduceret to steder hhv. vest og syd for Karlebo, hvor der er tale om intensivt dyrkede marker uden eksisterende naturværdier.
Der er udpeget tre nye økologiske forbindelser, som er med til at styrke forbindelsen til vores nabokommuner. Den ene af disse nye forbindelser er Usserød Å, hvor ådalen både bidrager til Kokkedals grønne rekreative værdier samtidig med at den er en del af byens klimatilpasning med mulighed for oversvømmelse af de ånære lavbundsarealer ved store nedbørsmængder. En anden ny udpegning til økologisk forbindelse er området langs Nivåen mellem Kongevejen og Langstrup Mose. Denne udpegning er foreslået af Naturrådet med et ønske om at skabe et sammenhængende forløb langs kommunens største vandløb til gavn for bl.a. fugleliv. Udpegningen understøttes af de digitale naturkort. Den sidste nye udpegning for økologiske forbindelser er et lille område syd for Gunderød, hvor der er foretaget genslyngning af et tidligere rørlagt vandløb. Dette område har tidligere været udpeget som værdifuld landbrugsjord, men er nu overgået til Grønt Danmarkskort.
Der er udpeget flere nye potentielle økologiske forbindelser, hvor der hidtil har manglet bindeled mellem naturområder eller hvor de eksisterende forbindelser kan styrkes. De potentielle forbindelser er desuden udpeget, hvor der er potentiale for genåbning af rørlagte vandløb, fx Grønholt Å og Dageløkkevandløbet, og hvor byernes grønne rum kan forbindes med naturen omkring dem. Endelig har Naturrådet foreslået nogle konkrete arealer ved Nivåen og ved Endrup Hegn, som har et rigt fugleliv og understøtter de øvrige udpegninger.
For de enkelte udpegninger er det dermed kun potentielle naturområder, der samlet set reduceres i areal, mens naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser alle øges i areal. Samlet set øges arealet af Grønt Danmarkskort med knap 1.000 ha fra ca. 5.300 ha til ca. 6.300 ha. Arealopgørelsen fremgår af nedenstående skema.
Naturtype | KP 2017 Areal i ha |
KP 2021 Areal i ha |
Differendece Areal i ha |
---|---|---|---|
Naturområde | 2553,48 | 3275,14 | +721,63 |
Potentiel naturområde | 628,71 | 604,83 | -23,88 |
Økologiske forbindelse | 558,21 | 651,25 | +93,03 |
Potentiel økologisk forbindelse | 1541,21 | 1729,56 | +188,34 |
Øvrig naturbeskyttelse i landområdet
Udover Kommuneplanen er der en række andre lovgivninger, som har til formål at beskytte naturen.
Natura 2000-område
Natura 2000-områderne består af EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Områderne er et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. Det er staten, der udpeger, overvåger og laver den overordnede planlægning samt målsætning for områderne.
Der er siden sidste kommuneplanrevision blevet udpeget fire nye arealer til Natura 2000 i Fredensborg Kommune. I dag har kommunen fem områder, der indgår i tre forskellige Natura 2000-områder.
- Natura 2000 nr. 131 - Gurre Sø:
- Danstrup Hegn
- Natura 2000 nr. 133 - Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov:
- Esrum Sø
- Grønholt Vang
- Natura 2000 nr. 260 - Tokkekøb Hegn, Grønholt Hegn og Ny Hammersholt:
- Grønholt Hegn
- Tokkekøb Hegn
På baggrund af statens plan for natura 2000-områderne skal Fredensborg Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland og vores nabokommuner udarbejde naturhandleplaner for de tre Natura 2000-områder.
Natura 2000-områderne nyder en høj grad af beskyttelse, og indenfor områderne må der for eksempel ikke:
- Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder.
- Planlægges nye større veje eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser eller lignende.
- Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg, tekniske anlæg og lignende, for eksempel lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og –parker, lossepladser og anlæg for deponering.
- Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.
Der må heller ikke hverken inden- eller udenfor Natura 2000-områderne planlægges for, meddeles tilladelser, dispensationer eller godkendes byggeri, anlæg eller aktiviteter, der kan påvirke områderne, hvis det kan indebære forringelser af områdets naturtyper og levesteder. Der kan dog planlægges for projekter, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.
Nationalpark – Kongernes Nordsjælland
Folketinget vedtog den 31. august 2016 at oprette Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Nationalparken er afgrænset som vist på forudgående kort og omfatter fortrinsvis statsejede arealer, store søer og skove. Disse er forsøgt forbundet over privatejede arealer.
Formålet med oprettelse af Nationalpark Kongernes Nordsjælland er at bidrage til at bevare og sikre enestående dansk natur, værdifulde landskaber og kulturhistoriske værdier. Dette sker gennem øget mulighed for tilskud til naturgenopretning samt formidling. Lovforslaget bliver således ikke fulgt op af restriktioner i forhold til de udpegede arealer. Helt konkret betyder det, at der gælder det samme lovgrundlag inden for som uden for nationalparken. Beboere og lodsejere i nationalparken skal derfor ikke forholde sig til nye regler eller restriktioner. Størstedelen af arealerne er dog enten beskyttede af fredninger, Natura 2000, naturbeskyttelsesloven eller udpeget i kommuneplanen som værdifuld landskab, natur eller kultur. I Fredensborg Kommune indgår Esrum Sø, Kelleris-kilen, Danstrup Hegn, Fredensborg Slotspark, Grønholt Hegn, Grønholt og Gamle Grønholt Vang som en del af Nationalpark udpegningen. Størstedelen af disse områder er i forvejen beskyttet af henholdsvis habitatdirektivet, fredninger samt skovloven.
Beskyttelse af visse dyre- og plantearter
I EF-habitatdirektivet er der opført en række plante- og dyrearter, der er strengt beskyttede i hele EU. Arterne kaldes i daglig tale for ”bilag IV-arter” eller ”habitatarter”.
Den strenge beskyttelse omfatter både arterne og deres levesteder – også uden for beskyttede naturområder. Det betyder, at der skal tages særligt hensyn, hvis der planlægges projekter, som kan påvirke arterne eller deres levesteder.
Fredede dyr- og plantearter
Artsfredningsbekendtgørelsen opremser en række dyre- og plantearter, hvor drab eller indfangning er forbudt. Det kan f.eks. gælde sjældne arter som klokkefrø, fruesko og hasselmus, men også mere almindelige arter som skrubtudse, stålorm og maj-gøgeurt. Bekendtgørelsen indeholder også en liste over dyrearter, hvor nødstedt yngel kun må plejes af bemyndigede personer eller virksomheder samt en liste over dyrearter, der ikke må konserveres, hvis de stammer fra dansk natur.
Beskyttede naturområder
Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder bestemmelser om en generel beskyttelse af visse naturtyper. Beskyttelsen gælder for søer, enge, moser, strandenge og overdrev samt visse vandløb. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Dog kan kommunen i særlige tilfælde give dispensation, hvis indgrebet er klart naturforbedrende eller har fællesskabsinteresse, som f.eks. en motorvej eller et rensningsanlæg. Kommunens praksis er generelt restriktiv, og alle afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beskyttelsesordningen er ikke til hinder for, at arealernes hidtidige (lovlige) benyttelse fortsættes.
På Danmarks Miljøportal under arealinformation kan de registrerede beskyttede naturområder ses, klik på linket for at komme til Danmarks Arealinformation. Den generelle beskyttelse betyder, at et areal kan være omfattet af beskyttelsen selvom det ikke er registreret af kommunen. Det er naturtilstanden på arealet, der afgør, om der er tale om et beskyttet naturområde. Det er lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Udpegningen af § 3-områder revideres løbende af Fredensborg Kommune.
Andre myndigheder
Sektorplaner for naturplanlægning vil nogle steder medføre inddragelse af de omkringliggende kommuner: Hørsholm, Allerød, Hillerød, Gribskov og Helsingør.
Lovgrundlag
Planlovens landzonebestemmelser
Naturbeskyttelsesloven
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsen)
Miljømålsloven m.fl.
Fredensborg Kommune har efter planloven ansvaret for i kommuneplanen at udpege områder i det åbne land til naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Desuden skal Fredensborg Kommune fastlægge retningslinjer, der sikrer værdierne, og beskriver prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort.
Miljøstyrelsen og Fredensborg Kommune varetager administrationen af naturbeskyttelsesloven, herunder offentlighedens adgang til naturen. Fredensborg Kommune foretager kortlægning af beskyttede naturtyper omfattet af lovens § 3 og udarbejder sektorplaner for naturbeskyttelse samt plejeplaner for fredede arealer. Endvidere foretager Fredensborg Kommune naturgenopretning, naturpleje og naturformidling for ikke statsejede arealer. Staten udfører naturovervågning af vandmiljø og terrestrisk natur i forhold til statslige overvågningsprogrammer.