Friluftsanlæg, der af areal- eller miljømæssige årsager ikke kan placeres i byområdet, kan placeres i landområdet uden for kystkilerne, transportkorridoren og områder med særlige beskyttelsesinteresser. Derudover kan grønne støttepunkter understøtte friluftslivet i landområdet.
Landområdet opdeles i to lokaliseringszoner for friluftsanlæg henholdsvis én forbudszone og én planlægningszone. Friluftszonerne fremgår af retningslinjekortet.
Zone 1 – Forbudszone
- I zone 1 kan der ikke etableres nye golfbaner, rideanlæg eller andre større, landskabeligt indgribende areal- eller bygningskrævende friluftsanlæg, og eksisterende anlæg kan ikke udvides.
- Naturskoler, friluftscentre og besøgsgårde og tilsvarende begrænsede bygningsanlæg kan etableres eller indrettes i eksisterende bygninger i zone 1, når det vurderes, at det ikke skader kultur-, landskabs- og naturværdierne.
Zone 2 – Planlægningszone
- I zone 2 kan nye golfbaner, rideanlæg, naturskoler, fritidscentre, besøgsgårde og andre arealkrævende friluftsanlæg, der kræver bygninger, anlægges, og eksisterende anlæg kan udvides, under hensyn til kultur-, landskabs- og naturværdier samt potentielle vådområder.
- Nyanlæg og udvidelse af eksisterende anlæg kan ske i efterbehandlede råstofgrave, når det sikres, at anlægget ikke sprøjtes, gødskes eller på anden måde forurener grundvandet. Undtaget fra dette krav er dog udvidelse af eksisterende anlæg i efterbehandlede lergrave, hvor det er dokumenteret, at der ikke er risiko for grundvandsforurening.
Råstofområder, der ikke er udgravet, overgår fra zone 1 til zone 2 i takt med, at de er efterbehandlet.
- Friluftsanlæg i zone 2 skal så vidt muligt anvendes til flere forskellige friluftsaktiviteter og være offentligt tilgængelige. Ved indpasning af friluftsanlæg i landområdet skal støj, belysning, bygninger og anlæg begrænses og udformes med hensyntagen til omgivelserne.
- Golfbaner, rideanlæg og andre arealkrævende anlæg med bygninger skal overalt tilpasses landskab og beplantning, og terrænregulering må kun finde sted i begrænset omfang med mindre anlægget indrettes i efterbehandlede råstofgrave.
- Anlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige.
- Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener.
- Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra nødvendig belysning ved bygninger og parkering.
- Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten.
Se endvidere afsnittet Grundvand.
- Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet i kystkilerne, langs kysten og i landområdet, når det efter en konkret vurdering ikke skader landskabs-, kultur– og naturinteresserne.
- Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv.
- Primitive telt- og shelterpladser kan i princippet etableres overalt, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader landskabs-, kultur– og naturværdierne. Eksisterende kommercielle campingpladser kan som udgangspunkt ikke udvides.
Formål med retningslinjerne
Landområdet skal fortsat opleves som et overvejende dyrket landbrugslandskab, hvor der kun placeres anlæg for friluftslivet, som ikke kan indpasses i byen af areal- eller miljømæssige årsager. Det er hensigten med retningslinjerne, at landområdet tilbyder oplevelsesmuligheder for både det organiserede og det almene friluftsliv – med vægt på det almene friluftsliv. Friluftsanlæg gøres så vidt muligt offentligt tilgængelige og anvendelige til flere former for friluftsaktivitet. Med retningslinjerne søges yderligere at imødekomme en bred vifte af friluftsanlæg i landområdet og ved vandet, som kan tilfredsstille behovet for fritidsaktiviteter og oplevelser lokalt.
Eksisterende friluftsanlæg
De eksisterende friluftsanlæg i landzonen omfatter følgende:
- Golfbaner; Sørup Golf, Simons Golf og Nivå Golf
- Karlebo Idrætsanlæg og Karsemosegård Idrætsanlæg
- Besøgsgårde i Krogerup og Veksebo
- Put’n’take anlæg i Veksebo
- Højsager- og Nivå Camping
- Frisbeegolfbane ved Fredtoften
Friluftszoner
Landområdet er i Kommuneplan 2021 inddelt i to zoner i form af en forbudszone og en planlægningszone. Baggrunden for inddelingen er at sikre at friluftsanlæg, der er afhængige af en placering i landområdet, kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til landområdets natur-, kultur-, og landskabsværdier. Retningslinjerne gælder for nye anlæg og ændring og udvidelse af eksisterende anlæg. Kommuneplanen respekterer allerede fastlagte anlæg, som er muliggjort gennem en fredning eller en lokalplan.
Retningslinjerne for friluftsanlæg i landområdet handler primært om placering af areal- og/eller bygningskrævende anlæg, som landskabeligt er særligt indgribende f.eks. golfbaner og rideanlæg.
Store rideanlæg omfatter omfangsrige arealudlæg til ridehaller, stalde til 40-50 heste, ridebaner og græsningsarealer med lukkede folde. Dertil kommer behov for parkeringsmuligheder i forbindelse med afholdelse af store stævner. Disse anlæg bør derfor placeres rigtigt og indrettes hensigtsmæssigt i forhold til beskyttelsesinteresser og flersidig anvendelse.
Zone 1 - Forbudszone
Forbudszone 1 er en ”forbudszone”, hvor der ikke kan placeres nye arealkrævende friluftsanlæg. Udpegningen tager udgangspunkt i følgende forhold:
Kystkilerne
I henhold til Fingerplan 2019 bør der ikke placeres pladskrævende friluftsanlæg i kystkilerne, da disse skal forbeholdes det almene friluftsliv. Kystkilerne rummer desuden væsentlige landskabs-, kultur- og naturværdier, hvorfor der ikke bør placeres pladskrævende anlæg i disse. Udgangspunktet er, at kystkilernes rekreative anvendelse og landskabets oplevelsesværdi ikke forringes af dominerende anlæg. Yderligere skal det fortsat være muligt at drive landbrug, som det af et varieret landskab.
Transportkorridoren
Golfbaner og øvrige pladskrævende anlæg bør ikke placeres i transportkorridoren, dels fordi den skal friholdes for permanente anlæg, og dels fordi at større dele af området er væsentligt påvirket af støj fra Helsingørmotorvejen. Nivå Golf og Simons Golf ligger henholdsvis helt eller delvist i transportkorridoren. Der er for Nivå Golf tinglyst en deklaration om, at anlægget ikke må fordyre en evt. udnyttelse af transportkorridorens arealer til vej og/eller baneanlæg.
Naturværdier
Der må ikke placeres golfbaner eller andre pladskrævende friluftsanlæg i tilknytning til Natura 2000-området ved Esrum Sø, samt indenfor områder udpeget som naturområde eller potentiel naturområde, da disse områder skal forbeholdes det vilde dyre- og planteliv samt det almene friluftsliv.
Geologiske interesseområder og landskabs- og kulturværdier
Nationale og regionale interesseområder samt områder med landskabsværdier skal friholdes pladskrævende friluftsanlæg, da områderne er følsomme overfor terrænregulering, hvilket vurderes at være uforeneligt med etablering af pladskrævende anlæg. Samtidig vil pladskrævende friluftsanlæg forringe oplevelsen af de geologiske interessante terrænformer samt oplevelsen af de værdifulde landskaber og kulturværdier.
Zone 2 - Planlægningszone
Zone 2 er en planlægningszone, hvilket betyder, at der i området kan etableres nye arealkrævende friluftsanlæg, hvis der tages hensyn til § 3 naturområder og lavbundsområder. Det er ligeledes en forudsætning, at der tages særligt hensyn til overgangene til de omkringliggende områder, således at oplevelsen af de nærliggende landskaber ikke forringes. Tilladelse skal således bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde og skal ske under hensyntagen til natur-, kultur- og landskabsinteresser. Desuden skal der ved placering af anlæg i tidligere grusgrave tages hensyn til grundvandets særlige sårbarhed.
Flersidig anvendelse
For at sikre en optimal udnyttelse af de begrænsede grønne områder og åbne landskaber er det et grundlæggende princip, at der så vidt muligt planlægges for en flersidig anvendelse af friluftsanlæg i det åbne land.
Offentligheden bør have adgang til at benytte anlæg og bygninger af almen interesse, så anlæggene kan blive udflugtsmål for flere end primærbrugerne. Der bør derfor anlægges stier, som giver adgang igennem friluftsanlæggene og med forbindelse videre til øvrige naturområder. Gennemføres dette, kan friluftsanlæg til f.eks. golf og ridning også bruges til aktiviteter som gåture, skiløb, cykling, leg og boldspil. Anlæggene skal være store nok til, at de forskellige aktiviteter ikke forstyrrer hinanden, og indrettes således, at naboer og brugere ikke udsættes for risiko eller gener.
Grønne støttepunkter for friluftslivet
Støttepunkterne i landområdet skal fremme det almene friluftsliv i landområdet. Områder, der byder på landskabs-, kultur-, og naturoplevelser, er steder, hvor støttepunkter kan blive attraktive og understøtte oplevelserne. Støttepunkter indebærer kun beskedne anlæg eksempelvis i form af lidt parkering, primitiv teltplads, overdækninger, anløbsbro, kiosk, bålpladser og naturformidling. Derfor kan de ofte etableres uden at generer landskabs-, kultur- og naturværdierne.
Støttepunkter skal have god stiadgang, og så vidt muligt kunne nås med offentlig transport. De skal desuden fortrinsvis indrettes i eksisterende bygninger eller ved friluftsanlæg i landområdet, som har en form for betjening. Der bør også være fokus på mulighederne for støttepunkter i byområdet, som eksempelvis ved Lergravssøerne eller ved lystbådehavnene.
Kulturelle anlæg, forlystelser og overnatning
De fleste kulturelle anlæg, forlystelser og overnatningsanlæg bør placeres i byområdet, hvor udbuddet af service, oplevelser og trafikbetjening er stort. Museer, forlystelsesparker, teatre, hoteller og vandrerhjem skal placeres i byområdet. Dog er der tradition for, at museer og udstillinger, der har speciel lokal tilknytning, sommerlande, historiske besøgscentre, besøgsgårde, vandrerhjem og campingpladser kan indpasses i landområdet.
Den videre planlægning
Mindre anlæg til friluftslivet i landområdet kan etableres på baggrund af landzonetilladelse. Større anlæg og bygninger til friluftsformål forudsætter lokalplanlægning.
Endelig er nogle anlæg så store eller griber ind i regionale interesser, at de forudsætter, at kommunen udarbejder et kommuneplantillæg, hvis anlægget ikke allerede er optaget i kommuneplanen. Visse anlæg er også omfattet af regler om VVM-vurdering.
Andre myndigheder
Naturstyrelsen
Lovgrundlag
Planloven
Fredensborg Kommune fastlægger i kommuneplanen retningslinjer for større friluftsanlæg af både regional og lokal betydning for at sikre så hensigtsmæssig en placering som muligt i forhold til bystruktur, trafikbetjening samt natur- og friluftsinteresser.