Klimaforandringerne betyder, at vejret generelt bliver varmere og voldsommere. Der vil være flere hedebølger, færre frostdage og nedbørsmønstret vil ændre sig, så somrene bliver mere tørre med færre, men kraftigere regnskyl, og vintrene bliver varmere og vådere. Samtidig forventes en generel havvandsstigning, langs Øresundskysten på op imod én meter i 2120, resulterende i kraftigere stormfloder, ligesom grundvandsstanden vil stige flere steder i kommunen.
Områder med øget risiko for oversvømmelse som følge af øget nedbørsintensitet fremgår af retningslinjekortet.
For oversvømmelsestruede områder ved 5 års og 100 års regnhændelser i by- og landområder gælder følgende:
- Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse inden for områder, der er udpeget som oversvømmelsestruet, skal bebyggelse og anlæg sikres på baggrund af den konkrete vurderede risiko. Som udgangspunkt følges statens anbefaling til klimascenarie, men der er mulighed for at fastsætte en højere eller lavere sikringsniveau alt efter byggeriets værdi. Konkrete afværgeforanstaltninger kan beskrives i lokalplanerne.
- Det skal vurderes, om afværgeforanstaltninger inden for et planlagt område kan forårsage utilsigtet oversvømmelse udenfor et planlagt område, herunder i andre kommuner.
- Renovering af veje, byfornyelse og etablering af befæstede arealer skal ske under hensyntagen til at mindske eller forsinke afledningen af overfladevand til kloakkerne.
- Ved planlægning for byudvikling, byfortætning og ny arealanvendelse skal håndtering af ekstremregn på terræn indarbejdes med udgangspunkt i en samlet blå/grøn struktur. Lavtliggende områder, hvor vand naturligt vil samles, skal som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og anlæg. Naturlige strømningsveje skal så vidt muligt fastholdes, genoprettes eller styrkes for at understøtte vandets naturlige vej mod lavningerne.
- Tekniske anlæg til regnvandshåndtering skal som udgangspunkt tilføre eksisterende som nye byområder en rekreativ, arkitektonisk og funktionel kvalitet samt øge naturindholdet i byområderne.
Områder med øget risiko for oversvømmelse som følge af forhøjet vandstand fremgår af retningslinjekortet.
- Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse af de kystnære dele af kommunen, der er udpeget som oversvømmelsestruet, skal bebyggelse og anlæg sikres på baggrund af den konkrete vurderede risiko. Som udgangspunkt følges statens anbefaling til klimascenarie, men der er mulighed for at fastsætte en højere eller lavere sikringskote alt efter byggeriets værdi. Konkrete afværgeforanstaltninger og sikringskoter kan beskrives i lokalplanerne.
- Det skal vurderes, om afværgeforanstaltninger inden for et planlagt område kan forårsage utilsigtet oversvømmelse udenfor et planlagt område, herunder i andre kommuner.
Områder med risiko for erosion fremgår af retningslinjekortet.
- Ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse af de kystnære dele af kommunen, der er udpeget som erosionstruet, skal bebyggelse og anlæg sikres på baggrund af den konkrete vurderede risiko. Som udgangspunkt følges statens anbefaling til klimascenarie, men der er mulighed for at fastsætte en højere eller lavere sikringsniveau alt efter byggeriets værdi. Konkrete afværgeforanstaltninger kan beskrives i lokalplanerne.
- Ved renovering af veje indenfor risikoområderne skal den mulige risiko for erosion vurderes med henblik på at afgøre, om der er behov for at etablere afværgeforanstaltninger, der sikrer vejanlæg.
Områder med terrænnært grundvandsstand fremgår af retningslinjekortet.
- I forbindelse med planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg og ændret arealanvendelse skal områder med en grundvandsstand på 0 til 1 meter under terræn, så vidt muligt friholdes for bebyggelse og fortrinsvis udlægges til formål, som er forenelige med risikoen for oversvømmelse.
- Der skal laves undersøgelser for nedsivningsevne og grundvandsstanden, når der planlægges byggeri eller anlæg i et område, der er udpeget i retningslinjekortet.
Formål med retningslinjerne
Klimatilpasning er en bred betegnelse for arbejdet med at tilpasse sig de ovenfor nævnte klimaforandringer. Begrebet dækker både over tilpasning til øgede mængder hverdagsregn, den generelle havvandsstigning og det stigende grundvandsspejl, og det dækker også over tilpasning til skybrud og stormflod og erosion af kysten, hvor vi i fremtiden vil se hyppigere og større hændelser.
Samlet set får klimaforandringerne stor indflydelse på vores samfund og kræver særlig indsats overfor afløbssystemerne, hvis det nuværende niveau for afledning af vand skal opretholdes og de øgede regnmængder skal håndteres. Det stiller også større krav til bygherre – specielt ved opførslen af nyt byggeri i udsatte områder.
Gennem langsigtet og målrettet fysisk planlægning er det muligt at forebygge mange væsentlige skader i forbindelse med oversvømmelse og erosion. Dette afspejles i retningslinjerne ved krav om etablering af afværgeforanstaltninger, når der planlægges for nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv., og hvor det planlagte område vurderes at være udsat for oversvømmelse og erosion.
Det generelle sigte med retningslinjerne er at forebygge negative samfundsmæssige konsekvenser ved hyppigere og større regn- og stormflodshændelser, erosion samt højtstående grundvand, som forventes at udgøre de væsentligste klimarelaterede udfordringer i Fredensborg Kommune. Det er Fredensborg Kommunes ønske, at naturlige terrænforhold og strømningsveje respekteres, og naturens kræfter bør som hovedregel have frit spil, da det er vanskeligt og dyrt at kæmpe imod.
Der vil altid være behov for en konkret vurdering i lokalplanlægningen både i forhold til lokaliteternes konkrete oversvømmelsestrussel og i forhold til sårbarheden af de anlæg eller anvendelsesændringer, der planlægges for.
Udpegningsgrundlaget for hvert retningslinjekort er beskrevet i det følgende.
Regnhændelser i byområderne
For de fire bysamfund er der i 2013 udarbejdet oversvømmelseskort, hvor kloaksystemets funktion er medregnet, se evt. retningslinjekortet. Kortet viser, hvor der sandsynligvis vil stå 20 cm vand på terræn, når kloaksystemets kapacitet er overskredet. Kortet viser også vand i forbindelse med udløb, f.eks. til grøfter, bassiner og vandløb og søer.
Oversvømmelseskortet er udfærdiget for regnhændelser, der i 2100 statistisk forekommer med intervaller på 5 og 100 år. Kortlægningen er baseret på klimascenarie A1B, som dengang var anbefalet af staten. Der er en vis usikkerhed forbundet med udpegningen mht. datagrundlag, valgte forudsætninger i beregninger og tidsperspektivet, idet udpegningen er sket ud fra de i 2013 gældende forudsætninger.
Regnhændelser i landområder
I de størstedelen af landområderne er der ikke et kloaksystem, der leder overfladevand væk, som der er i byområderne. Derfor viser kortet for landområderne en topografisk model af kommunen, hvor der er ”hældt vand på”. De lavninger, hvor vandet vil samle sig i slut århundrede (2070 – 2100), er markeret på kortet ved hhv. 5-årshændelser (64 mm) og 100-årshændelser (127 mm). Data kommer fra DMI’s Klimaatlas og følger scenariet RCP 8,5.
Hulkortet tager ikke højde for, at langt de fleste søer og moser samt nogle lavområder afvander til dræn. Hulkortet er således udelukkende et udtryk for sænkninger i terrænet, hvor der er risiko for opstuvning af regnvand. Kortet kan bruges af lodsejere og kommune til at udpege steder, hvor der kan være brug for en nærmere undersøgelse eller vurdering af risikoen. Specielt i sammenhæng med kortet for terrænnært grundvand.
Terrænnært grundvandsspejl
Terrænnært grundvandsspejl defineres her som det første grundvandsspejl, som observeres indenfor de første 3 meter set fra terræn. Der er jorden typisk vandmættet, og alle porerum i jorden er fyldt op med vand. Det kan forekomme både i lerlag og i et øvre sandmagasin.
Det er i retningslinjekortet vist, hvor der er risiko for, at det førstkommende grundvandsspejl findes i de øverste fem meter i 2070. Der er foretaget en klimafremskrivning med grundvandsmodellen baseret på IPCC scenarium A1B. Af kortet ses det, at det drejer sig om store dele af Fredensborg Kommune.
Der er en vis usikkerhed forbundet med udpegningen mht. datagrundlag, og grundvandsspejlet skal derfor undersøges nærmere i de områder, hvor grundvandet ligger 0-1 m under terræn, inden der lokalplanlægges, mhp. at bestemme afværgeforanstaltninger eller udlægge området til et formål, der er foreneligt med risikoen for oversvømmelse.
Havvandsstigning og stormflod
Generel havvandsstigning og hyppigere stormflod vil i fremtiden gøre Fredensborg Kommunes kyststrækning mere sårbare over for oversvømmelser. Fredensborg Kommune har udarbejdet en kortlægning af de områder, der vil være udsatte ved forskellige havvandsspejl.
En 100 års hændelse fremskrevet til 2120 (IPCC scenarium RCP 8,5) svarer til en vandstand +2,6 m (DVR90). Som udgangspunkt følges statens anbefaling til klimascenarie, men der er mulighed for at fastsætte en højere eller lavere sikringskote alt efter byggeriets værdi. Indenfor det udpegede risikoområde vil det være en konkret vurdering, hvilken afværgeforanstaltning der vælges.
Der er ikke et tidsperspektiv for varigheden af stormfloden. Der skal tages højde for dynamisk udbredelse af oversvømmelse og i bølgeudsatte områder for bølgetillæg ved byggeri, anlæg m.v., der vurderes følsomme for bølgepåvirkning.
Erosion af kysten
Generel havvandsstigning og hyppigere stormflod vil i fremtiden gøre Fredensborg Kommunes kyststrækning mere sårbare over for erosion.
Det er i retningslinjekortet vist, hvor der er kronisk erosion på kystlinjen mod Øresund. Kronisk erosion af kysten betyder, at der konstant er en større eller mindre tilbagetrækning af kysten. Risikoen på kysten mod Øresund vurderes at være lille eller moderat.
Retningslinjekortet anvender data fra Kystplanlægger.dk, som benytter klimascenariet, RCP8.5 og viser erosionsrisikoen i 2021. Klimascenarie RCP 8.5 anbefales til planlægning, hvor der er meget høje krav til robusthed.
Retningslinjen om erosion betyder, at der vil være skærpede regler for ny bebyggelse, tekniske anlæg og ændret anvendelse i områder, hvor der er moderat, stor eller meget stor risiko for erosion jf. retningslinjekortet.
Erosionen kan begrænses ved en række tiltag, som etablering af både hård og blød kystsikring i form af skræntfodssikring, bølgebrydere, høfder og sandfodring eller kombinationsløsninger afhængig af udformningen af kysten.
Den videre planlægning
Fredensborg Kommune har gennemgået den eksisterende kystbeskyttelse og besluttet at etablere kystbeskyttelse på de strækninger, der vurderes at være truet af kronisk erosion.
Fredensborg Kommune ønsker at arbejde med en fremtidig stormflods- og erosionssikring i samarbejde med nabokommunerne Helsingør og Hørsholm.
Andre myndigheder
Bolig- og Planstyrelsen
Kystdirektoratet
Lovgrundlag
Efter planloven § 11e, stk. 1 nr. 18 skal kommuneplanen fastsætte retningslinjer for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder.