Klimaindsatsen, herunder bæredygtig energiforsyning, prioriteres højt og indgår i planlægningen på alle niveauer. Det gælder både i forhold til kommunens egen drift og til hele kommunens geografiske område. Placeringen af tekniske anlæg sker under størst muligt hensyn til landskab, natur og kulturhistoriske værdier.
- Solenergianlæg skal så vidt muligt placeres på bygninger, hvor den eksisterende klimaskærm giver mulighed for etablering af et anlæg i en stor sammenhængende flade.
- Etablering af solenergianlæg i forbindelse med nybyggeri bør udformes, så anlægget indgår som en integreret del af bygningens arkitektur.
- Solenergianlæg i samlede bebyggelser skal som udgangspunkt følge fælles principper for placering, omfang og udseende i den enkelte bebyggelse.
- I landzone skal individuelle solenergianlæg som udgangspunkt placeres:
- I umiddelbar nærhed af eksisterende hovedbebyggelse.
- Indenfor eller i umiddelbar tilknytning til ejendommens haveanlæg.
- På arealer, der ikke er dyrkningsarealer.
- Så anlægget ikke er til gene for nærmeste naboer eller offentlig vej.
- I byzone skal individuelle solenergianlæg som udgangspunkt:
- Placeres på arealer, som ikke udnyttes rekreativt.
- Ikke placeres tættere på naboskel end 2,5 m.
- Placeres og udformes, så anlægget tilpasses områdets karakter, særligt mht. skala/proportioner.
- Større solenergianlæg/solcelleparker på terræn skal som udgangspunkt placeres:
- Så der opnås god landskabelig indpasning af anlægget i terræn.
- Så rækkerne følger den mest fremherskende terrænkurve.
- Ud fra en samlet plan, der anviser placering af samtlige anlæg, herunder teknikhuse og installationer, som er nødvendige for driften.
- Så anlægget ikke er til gene for nærmeste naboer og offentlig vej.
- Ved driftsophør af solenergianlæg skal anlægget samt installationer fjernes af ejeren, inden der er gået ét år.
- Indenfor servitut deklarerede arealer for jordkabelanlæg må der ikke placeres større solenergianlæg på terræn.
- Der kan ikke opstilles vindmøller med en totalhøjde på over 25 m, i Fredensborg Kommune.
- I landzone kan husstandsvindmøller, med en totalhøjde på 25 m eller derunder, opstilles enkeltvis i umiddelbar tilknytning til bygninger på fritliggende ejendomme. Beskyttelsesområder for landskabs-, natur- og kulturværdier skal som udgangspunkt friholdes for husstandsvindmøller. Der skal endvidere tages størst muligt hensyn til kirkeomgivelser og kulturmiljøer, herunder kulturmølleomgivelser.
- I byzone kan husstandsvindmøller opstilles i områder udlagt til erhverv og tekniske anlæg samt på ikke-støjfølsomme arealer (f.eks. idrætsarealer) i områder udlagt til offentlige formål eller rekreations-/fritidsformål. Det kræver dog, at opstillingen af husstandsmøller er i overensstemmelse med eventuel øvrig areallovgivning, og at støjnormerne for områderne overholdes.
- Mini- og mikromøller kan i særlige tilfælde, og med tilladelse fra kommunen, opstilles i områder, der i kommuneplanen er udlagt til boligformål, hvis støjnormerne overholdes, og hvis det sker i overensstemmelse med øvrig lovgivning.
- Ved driftsophør af vindmøller skal anlægget samt installationer fjernes af ejeren, inden der er gået et år.
- Der kan ikke etableres fælles biogasanlæg, som er forsynet med husdyrgødning, i Fredensborg Kommune.
Højspændingsnet
- Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, bør ikke opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg. Begrebet tæt på defineres ud fra en vurdering af den konkrete eksponering.
- Høje genstande som vindmøller, antenner mv. nær højspændingsanlæg skal som minimum placeres i en afstand på genstandens fulde totalhøjde fra respektafstanden langs luftledningsanlægget.
Formål med retningslinjerne
Fredensborg Kommune prioriterer klimaindsatsen højt. Det er kommunens mål at bekæmpe klimaudfordringerne med et ambitionsniveau, der lever op til Parisaftalens 1,5°C-målsætning, og kommunen ønsker at fremme produktionen og udbredelsen af grøn elektricitet og varme, så el- og varmesektoren er fossilfri senest i 2035. Målene er fastsat i Grøn politik fra 2019 og udmøntet i en række handlingsplaner.
Solenergi
Retningslinjerne for solenergi skal sikre, at solenergianlæg opsættes på de mest egnede placeringer og på den bedst mulige måde, under hensyntagen til natur og landskab, arkitektur, bevarings- og beskyttelsesværdier mv. i byerne og i landområdet.
I erhvervsområder kan der være gode muligheder for at indpasse solenergianlæg på store tagflader og eller facader.
Der tillades ikke etablering af solenergianlæg på fredede bygninger. På bevaringsværdige og historiske bygninger med bevaringsværdi 1-3 (SAVE) gives som udgangspunkt ikke tilladelse til etablering af solenergianlæg.
I områder, der har karakter af samlet bebyggelse, som f.eks. rækkehuse, klyngehuse eller lignende skal der tilstræbes en samlet løsning for ikke at skæmme bebyggelsens helhedskarakter. Derfor skal grundejerforeninger i sådanne områder udarbejde fælles retningslinjer for etablering af solenergianlæg i bebyggelsen.
Vindenergi
Retningslinjerne for vindmøller skal sikre, at der ved behandling af ansøgninger om opsætning af vindmøller tages hensyn til nabobeboelser, områder til støjfølsom arealanvendelse og til øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af landområdet og byområdet. Det skal sikres, at vindmøller ikke forstyrrer oplevelsen af kirker, fortidsminder, kulturmiljøer samt af natur og landskaber af særlig betydning.
Biogas
Der er i Fredensborg Kommune ikke potentiale for etablering af fælles biogasanlæg, som er forsynet med husdyrgødning. Der er derfor ikke udlagt arealer til fælles biogasanlæg i kommuneplanen.
Nuværende forhold
Solenergi
Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret større solenergianlæg i kommunen. Der er dog potentiale for øget produktion af solenergi – ikke mindst ved etablering af anlæg på større tagflader. Fredensborg Kommune modtager en del henvendelser om opsætning af mindre solenergianlæg, typisk på taget af enfamiliehuse eller på terræn i tilknytning til en landejendom.
Et solenergianlæg kan kræve byggetilladelse, lokalplandispensation og/eller landzonetilladelse. Betegnelsen solenergianlæg bruges som en fællesbetegnelse, der både dækker solceller til el-produktion, solfangeranlæg til varmeproduktion samt andre og eventuelle fremtidige metoder til at optage energi fra solen. Vejledning om de nødvendige tilladelser til forskellige anlægstyper og placeringer kan findes på kommunens hjemmeside.
Etablering af større solenergianlæg/solcelleparker på terræn kræver særlig tilladelse. Det skal sikres, at der opnås god landskabelig indpasning af sådanne anlæg i terrænet, og at forbruget af arealressourcer hertil minimeres. Anlægget skal etableres ud fra en samlet plan (lokalplan), der anviser placering af samtlige anlæg, herunder teknikhuse og installationer, som er nødvendige for områdets drift. Solcelleparker som har industriel karakter er omfattet af VVM-reglerne.
Vindenergi
Fredensborg Kommune har foretaget en kortlægning af kommunens vindressourcer sammenholdt med arealudnyttelse, afstande til naboer samt landskabelige, naturmæssige og kulturelle interesser. På baggrund af kortlægningen er det vurderet, at det ikke er muligt at udpege vindmølleområder til store vindmøller i kommunen. Store vindmøller er defineret som møller med en totalhøjde på over 25 meter.
Husstandsvindmøller, dvs. møller med en totalhøjde på 25 meter eller derunder, kan opsættes efter nærmere fastsatte betingelser.
Varmeforsyning, herunder naturgas
Kommunens varmeplaner er retningsvisende for, hvilken varmeforsyning der er tilgængelig i et område. Der er udlagt områder til naturgas, fjernvarme og individuel varmeforsyning, så hver type varmeforsyning ca. dækker 1/3 af forsyningen. Der arbejdes på at udbygge og fortætte fjernvarmeforsyningen, mens naturgasområderne ikke kan udvides.
I områder, der i varmeplanen er udlagt til individuel forsyning, benyttes en blanding af oliefyr, varmepumper, elvarme og opvarmning baseret på fast brændsel, eksempelvis træpillefyr.
Omkring 80 % af det samlede varmegrundlag i Fredensborg Kommune er i byområderne, mens de resterende 20 % ligger i landområdet. En stor del af Kokkedal og Nivå er forsynet med fjernvarme, hvor der er den fornødne varmetæthed (f.eks. etagebyggeri og større samlede bebyggelser). Fredensborg og Humlebæk er stort set uden kollektiv fjernvarmeforsyning, og her er der potentiale for udbredelse af fjernvarme og øget brug af vedvarende energikilder.
I områder med naturgas eller fjernvarme må der ikke installeres elvarme som primær varmekilde, hvilket dog ikke gælder varmepumper. Der er i disse områder som udgangspunkt ikke tilslutningspligt, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at pålægge tilslutningspligt ved konverterings- eller udbygningsprojekter for fjernvarmen. Nogle lokalplaner kan dog pålægge nybyggeri tilslutningspligt.
Biogas
Det er en statslig interesse, at der udpeges arealer til biogasanlæg for at fremme udnyttelsen af husdyrgødning til produktion af vedvarende energi. I Fredensborg Kommune er der imidlertid meget begrænset kvæghold og ingen svineproduktion. Der er ca. 80 ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold, hvoraf omkring 80 % er hestehold og resten hovedsageligt kvæg- eller fårebesætninger. Derfor er der ikke udpeget arealer til store biogasanlæg baseret på husdyrgødning.
Der kan være mulighed for udnyttelse af hestegødning til energiproduktion i små gårdanlæg.
Overordnede energiforsyningsanlæg
De overordnede transmissionssystemer for el og gas ejes, drives og udbygges af Energinet, som er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat. Udbygningen af el- og gastransmissionsnettet fremgår af Energinets anlægsplan, som udarbejdes årligt og er tilgængeligt på energinet.dk.
Luftlednings- og jordkabelanlæg er pålagt servitutter, som fastlægger regler og afstandskrav for placering af høje objekter, f.eks. vindmøller, antenner og lysmaster, samt større solenergianlæg på terræn.
Den videre planlægning
Solenergi
Der er potentiale for øget produktion af solenergi i Fredensborg Kommune – ikke mindst på store tagarealer. Opsætning af solenergianlæg i landzone kræver som udgangspunkt tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning. Undtaget herfra er meget små anlæg på terræn samt anlæg opsat på beboelsesbygninger. Opstilling af solenergianlæg i byzone vurderes i forhold til retningslinjerne for solenergianlæg, gældende lokalplaner/byplanvedtægter, deklarationer, fredninger, byggeloven og anden lovgivning f.eks. naturbeskyttelsesloven. Større solenergianlæg/solcelleparker som har industriel karakter forudsætter lokalplanlægning og er omfattet af VVM-reglerne.
Vindenergi
Opstilling af vindmøller i landzone kræver landzonetilladelse. Grundlaget for landzonesagsbehandlingen vil være retningslinjerne for husstandsvindmøller, de øvrige retningslinjer for det åbne land og de konkrete støjhensyn. Det betyder, at der efter en konkret vurdering, hvori der indgår de ovennævnte forhold, kan gives tilladelse til husstandsmøller og små møller, der ikke belaster landskabet.
Opstilling af vindmøller i byzone vurderes i forhold til retningslinjerne for husstandsmøller og små møller, gældende lokalplaner/byplanvedtægter, deklarationer, fredninger, byggeloven og anden lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven.
Varmeforsyning, herunder naturgas
Det er et nationalt og lokalt mål at udfase anvendelsen af olie og naturgas til boligopvarmning og erstatte det med varme baseret på vedvarende energi. Derfor har kommunen foretaget en kortlægning af de områder, hvor der kan udbygges med fjernvarme, eller hvor øvrige fælles eller individuelle grønne varmeløsninger kan anbefales.
De samfundsøkonomiske krav til konvertering fra naturgas til fjernvarme er blevet lempet, således at det nu kan lade sig gøre at udbygge med fjernvarme i det, der i dag er naturgasområder. Lempelserne samt den teknologiske udvikling har eksempelvis betydet, at der kan udbygges med fjernvarme baseret på en stor varmepumpe i Fredensborg.
De naturgasområder, hvor der af enten økonomiske, drifts- eller forsyningsmæssige årsager ikke vil komme fjernvarme, vil fortsætte med at være naturgasområder eller blive udlagt til individuel forsyning. I disse områder arbejdes der i henhold til Grøn Politik 2019-2023 samt Handlingsplan for Energi og Varme 2020-2022 med at udfase de fossile brændsler, herunder olie- og naturgasfyrene.
I landområdet er der et særligt potentiale for at omstille fra oliebaseret opvarmning til varme baseret på vedvarende energi, eksempelvis ved etablering af jordvarmeanlæg.
Biogas
Fredensborg Kommune følger udviklingen inden for anvendelsen af husdyrgødning fra heste- og fårehold til biogasformål.
Overordnede energiforsyningsanlæg
I Fredensborg Kommune er der 1 højspændingsluftledning på 400 kV og 2 på 132 kV. Energinet planlægger at nedtage de 2 eksisterende 132 kV luftledningsanlæg og erstatte dem med nyt 132 kV jordkabelanlæg. Kabellægningen vil løbe fra Stasevang i syd til Teglstrupgård i Helsingør. Kabellægningen vil følge Helsingørmotorvejen og vil i Fredensborg Kommune hovedsageligt placeres indenfor transportkorridoren (arealreservation til trafik- og forsyningsanlæg). Eksisterende og planlagte kabelføring fremgår af retningslinjekort.
Andre myndigheder
Bolig- og Planstyrelsen
Energistyrelsen
Lovgrundlag
Planloven
I henhold til planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg.
Elforsyningsloven
Naturbeskyttelsesloven
Bygningsreglementet
Bekendtgørelsen om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller
Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller