Skovrejsning

Skovrejsningsområder fremgår af retningslinjekortet.

1. De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov.
    
2. Ved skovrejsning i nærhed til luftledningsanlæg skal der friholdes en respektafstand på 15 m til anlægget. 

Områder, hvor skovrejsning er uønsket fremgår af retningslinjekortet.

3. Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes skov.

4. Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der som udgangspunkt plantes skov.

Formål med retningslinjerne

Udpegning af områder til skovrejsning har til formål, at øge kommunens samlede skovareal i overensstemmelse med de nationale målsætninger.

Endvidere er formålet, at områder til skovrejsning prioriteres som middel til at sikre grundvands- og drikkevandsressourcer, fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv, øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byområderne samt gavne klimaet.

I områder med naturværdier, landskabsværdier, geologiske værdier, kulturhistoriske værdier samt i råstofgraveområder og i arealkorridorer til fremtidige og eksisterende infrastrukturanlæg, kan disse interesser være uforenelige med skovrejsning. Retningslinjerne skal derfor sikre, at sådanne områder friholdes for skovtilplantning.
 

Skove i kommunen

Fredensborg Kommune er skovrig. Hovedparten af skovene er statsskove og forvaltes af Naturstyrelsen Nordsjælland. Skovene er varieret med småsøer, moser og enge. Der er primært tale om løvskov, men med stor artsrigdom. Flere af skovene er bynære og har en god publikumssøgning.

Hovedparten af de bynære skove ligger omkring Fredensborg. Det drejer sig om Fredensborg Slotspark, Gammel Grønholtvang, Knurrenborg Vang og Endrup Hegn. Nord for Humlebæk ligger flere småskove ved Krogerup. Mellem Humlebæk og Nivå ligger Lave skov, hvor der i den forrige planperiode er blevet plantet yderligere skov af Skov- og Naturstyrelsen. Vest for Kokkedal ligger Stasevang sammen med fritidsområdet Fredtoften.

I landområdet grænser Danstrup Hegn op til den nordlige kommunegrænse, hvor der er forbindelse til et større skovområde ved Gurre Sø. I den vestlige del af kommunen ligger Grønholt og Kirkelte Hegn i umiddelbar tilknytning til de store sammenhængende skovområder omkring Store Dyrehave og Gribskov. Ved Auderød er der i forrige planperiode etableret en mindre skovrejsning på privat initiativ.
 

Definition af skovrejsning

Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord. Der plantes hovedsageligt løvskove med danske hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask og mange buske. Nåletræer plantes mest for variationen, vildtets og for frøforsyningens skyld. I mange skovrejsningsprojekter genoprettes småbiotoper som vandhuller og græsningsarealer, og der bliver lagt vægt på den landskabelige indpasning, f.eks. understregning af terrænet samt hensyn til flotte udsigter mv.

Skovene bør være varierede, tilpas store og tilgængelige, således at de kan udgøre gode friluftsområder for befolkningen og samtidig være levesteder for planter og dyr. De nye skove bør have en udformning, der understreger og værner om egnskarakteristiske landskabstræk og vigtige kulturhistoriske spor og kulturmiljøer. Driften af skovene bør tage hensyn til grundvandsinteresserne ved at undgå brug af pesticider og gødning samt ved primært at bestå af løvskov. Det sidste skyldes, at specielt nåleskov kan medføre forsuring af jorden, hvilket er et problem i forhold til frigivelse af metaller til grundvandet. Desuden er grundvandsdannelsen mindre under skove end under agerjord. Dette gælder specielt for nåleskov, idet fordampningen fra de stedsegrønne nåleskove er større end fordampningen fra de løvfældende skove.
 

Udpegningstyper

Udpegningerne af skovrejsningsområderne er inddelt i 3 områdetyper:

• Skovrejsningsområder
• Områder hvor skovrejsning er uønsket
• Øvrige områder
   

Skovrejsningsområder

De områder som er skovrejsningsområder, er områder, hvor skovrejsning er foreneligt med landskabets karakter. Samtidig er enkelte af områderne udpeget som økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser i Grønt Danmarkskort. I disse områder er det vurderet, at skovrejsning kan bidrage til at styrke området, som værdifuld økologisk forbindelse for planter og dyr. Andre områder er udpeget som skovrejsningsområder, fordi de har potentiale til at blive et værdifuldt rekreativt landskab for et af bysamfundene.

Uanset at et område er udpeget som skovrejsningsområde, gælder det, at Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af naturområder og fortidsminder mm. samt evt. fredninger skal overholdes. Mange arkæologiske levn under pløjearealet er sårbare overfor dybdepløjning, grubning og tilplantning. Tilplantningsplanerne fremsendes til det lokale museum (Museum Nordsjælland), der om nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster. Der er afsat midler hertil via Museumsloven.

Fredensborg Kommune ønsker at øge skovarealet i kommunen. I forhold til Kommuneplan 2017 er der derfor udpeget flere nye skovrejsningsområder. Udpegningerne af nye skovrejsningsområder er foretaget i tilknytning til eksisterende skovrejsningsområder eller skove, hvilket kan bidrage til at der på sigt kan skabes større sammenhængende naturområder, samt hvor skovrejsning kan bidrage til mere bynær natur. Der er udpeget nye skovrejsningsområder syd for Nivåen (mellem Hesselrød og Vejenbrød), øst for Lønholt/ Kongevejen (som binder eksisterende udpegninger sammen), syd for Humlebæk (mellem Helsingørmotorvejen og Hørsholmvej) samt ved Veksebo og Langerød (som udvider eksisterende udpegninger).
 

Områder hvor skovrejsning er uønsket

I de områder hvor skovrejsning er uønsket, er baggrunden for at udpege arealerne, at sikre kirke- og mølleomgivelser og værdifulde kulturmiljøer. Desuden er der landskaber, hvor landskabets væsentlige karaktertræk er store åbne landskabsrum. Her vil skovrejsning bidrage negativt ved at sløre landskabets karakter, hvorfor disse områder er udpeget som uønsket skovrejsningsområder. Enkelte områder indeholder særlige naturværdier, hvor betingelserne for naturen er lysåbne arealer. Disse områder er ligeledes udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Der er ligeledes taget hensyn til lavbundsområder, hvor hensynet til geologiske interesser er uforeneligt med skovrejsning. Der er også taget hensyn til dyrkningsjorde af høj kvalitet. Transportkorridoren og råstofgraveområder er ligeledes udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket.

I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes egentlig skov på landbrugsejendomme. Dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift (5 år) og dyrkning af flerårige energiafgrøder af vedtypen anses som flerårige landbrugsafgrøder, mens al øvrig tilplantning med træer betragtes som skov.
 

Øvrige områder

I de øvrige områder kan dersom udgangspunkt rejses skov. Områderne er karakteriseret ved, at skovrejsning ikke er i strid med væsentlige landskab-, natur- eller kulturinteresser, men det vurderes samtidig ikke, at skovrejsning vil være særligt gavnligt for hverken natur- eller friluftsinteresserne.
 

Den videre planlægning

I henhold til VVM-reglerne skal konkrete skovrejsningsprojekter screenes.
 

Andre myndigheder

Miljøstyrelsen
 

Lovgrundlag

Planloven
Skovloven

I henhold til planloven § 11a, stk. 1, nr. 11 har kommunen ansvaret for at udpege områder, som ønskes tilplantet med skov på grundlag af en afvejning i forhold til de øvrige areal- og miljøinteresser og rekreative hensyn i det åbne land. Tilsvarende har kommunen ansvaret for at udpege områder, hvor tilplantning med skov er uønsket af landskabelige, kulturhistoriske eller andre grunde.