Grønne områder
De grønne områder er en bred betegnelse for grønne, rekreative anlæg og naturprægede områder i den bymæssige bebyggelse i og omkring byzonen.
Fredensborg Kommune er en ”grøn” kommune. Kommunens fire bysamfund har alle nærhed til værdifulde rekreative landskaber, skov- og kystområder på trods af byvækst og fortætning de senere årtier. Det grønne præg er fastholdt i byområderne gennem udlæg af grønne områder og friarealer i kommuneplanrammerne og i lokalplanlægningen. De enkelte grønne områder og friarealer varierer både i størrelse, anvendelse og plejeniveau. Kvaliteten af de grønne områder sikres gennem planer for pleje, vedligeholdelse og forbedringer.
De bolignære grønne områder fremgår af retningslinjekortet.
- De Kommunale grønne områder og private områder med offentlig karakter afgrænses indenfor følgende kategorier:
- Byparker
- Naturprægede grønne områder og skove
- Strande
Udover de kategoriserede grønne områder eksisterer der mange mindre offentlige og private grønne fællesanlæg og områder, som er integrerede dele af boligbebyggelserne.
- Ved udarbejdelsen af lokalplaner for nye større boligbebyggelser og boligområder skal det sikres, at der i tilknytning til boligerne etableres attraktive og udfordrende friarealer og grønne områder. Der skal etableres aktivitetsområder som appellerer til leg, boldspil og anden fysisk aktivitet samt socialt samvær.
Planlægningen bør som hovedregel sikre:
- At der i bydelen, max 400 meter fra boligområdet, er adgang til et større natur-, park- og/eller grønt aktivitetsområde.
- Det skal i planlægningen af ny boligbebyggelse og byområder tilstræbes, at der skabes fysiske sammenhænge mellem byens grønne områder/friarealer og den bynære natur ved etablering af grønne kiler, levende hegn mv. Fodgængere, cyklister og motionister skal have let og sikker adgang mellem de sammenhængende grønne områder.
- I planlægningen af grønne områder og friarealer skal der arbejdes for størst mulig variation og mangfoldighed i plante- og dyreliv, ligesom der skal tages vidtgående hensyn til eksisterende flora og fauna.
- I planlægningen skal der arbejdes for, at der, bortset fra egentlige parkanlæg, plantes til med hjemmehørende buske og træer. Det skal samtidig tilstræbes, at der plantes bær- og frugtbuske samt frugttræer på de bolignære grønne områder.
Endvidere skal det sikres, at afgrænsning til tilstødende områder sker med levende hegn.
- Grønne områder og friarealer skal planlægges med henblik på afhjælpning af problemer med håndtering af øgede nedbørsmængder forsaget af klimaforandringer. Se også retningslinjerne for Klimatilpasning.
Formål med retningslinjerne
Værdien af byens grønne områder og bynære landskaber er veldokumenteret og det er derfor vigtigt at de friholdes for yderligere bebyggelse. Nærhed til grønne områder og natur har stor betydning for den enkeltes opfattelse af byens kvalitet. Områder med gode muligheder for at dyrke det sociale liv, friluftsaktiviteter og motion i grønne omgivelser har positiv effekt på sundhed og velvære. Jo tættere områderne ligger på boligen, og jo bedre kvalitet områderne har, desto mere benyttes områderne. Byens grønne byrum kan f.eks. udnyttes til dyrkning af egne grøntsager i fælles nyttehaver, eller fællesarealer kan tilplantes med frugttræer og bærbuske. Det giver sunde lokale råvarer, forståelse for naturens mangfoldighed, mulighed for fysisk udfoldelse og socialt samvær. Se også generelle rammebestemmelser for friarealer.
Sammenhænge mellem byens grønne områder og den bynære natur i form af grønne kiler og stiforbindelser øger såvel de rekreative kvaliteter af de enkelte områder og medvirker til variation og mangfoldighed i plante- og dyreliv. Ønsker om tilgængelighed skal ske i respekt for bevaring af de tilstedeværende kvaliteter, herunder plant- og dyreliv, kulturspor mv.
Planlægning af byens rum og grønne arealer påvirker hverdagslivets bevægelsesmønstre og den enkelte borgers valg af transportform. Ved at indtænke kort afstand til cykel- og gangstisystemet fra beboelse, virksomheder, bycentre, stationer mv. og indpasse gode mødesteder i byerne, bliver det lettere og sjovere og dermed mere attraktivt at cykle og gå for flere af kommunens borgere. Ved at indtænke gode muligheder for at parkere cyklen ved beboelse, virksomheder, bycentre, stationer mv. er det nemmere at vælge cyklen frem for bilen. Hvis flere vælger at cykle og gå, vil det mindske udledningen af CO2, støj og andre gener til glæde for alle borgere og til gavn for både folkesundheden og klimaet.
En stor udfordring i fremtiden bliver at komme af med regnvandet som følge af øgede og mere intensive regnmængder. Grønne områder og friarealer i tilknytning til boligbebyggelse har stor betydning for en bæredygtig afvanding. Ved at indtænke afvandingsløsninger, som kan tilbageholde, øge fordampningen eller sikre nedsivning af vandet lokalt, mindskes afledningen af overfladevand til afløbssystemet. Samtidig kan nye vandelementer bidrage til oplevelseskvaliteten i byens grønne områder, og det kan være en måde at forbedre mikroklimaet ved stigende temperaturer. Løsninger til håndtering af vand kan designes til en multifunktionel anvendelse. I tørre perioder kan de f.eks. benyttes som aktivitets- og opholdselementer og i regnfulde perioder fungerer de som forsinkelsesbassin.
Den videre planlægning
Byrådet ønsker ved byomdannelsesprojekter at afdække borgernes ønsker og behov til de bolignære grønne områder, så planlægningen bliver målrettet, f.eks. flersidig anvendelse af grønne arealer, multifunktionelle anlæg til idræt og bevægelse mv. for herigennem at sikre borgerne ejerskab til nye byrumsaktiviteter.
De bolignære grønne områder, herunder også kommunale anlæg som skolernes udearealer, udgør tilsammen byens grønne struktur, som skal være rygrad og fundament for bebyggelser og skabe rum i byen til rekreation og samvær.
Byrådet ønsker at sikre en god udnyttelse af kommunens grønne struktur ved, i samarbejde med borgerne, at udvikle en god balance mellem benyttelse og beskyttelse, f.eks. ved etablering af flere stier og rekreative aktiviteter ud fra en samlet prioritering af forbedringsbehovene. Ligeledes er der ønske om at etablere centralt beliggende mødesteder til social og fysisk aktivitet, f.eks. udendørs motionsrum, interaktive legezoner mv. samt sikre bedre udnyttelse af de eksisterende kommunale anlæg efter arbejds-/skoletid.
Afledning af regnvand lokalt vil være et virkemiddel til håndtering af øgede og mere intensive regnmængder. I forbindelse med lokalplanlægning og ved udbud vil Byrådet som udgangspunkt stille krav om udformning af arealer til forsinkelse, fordampning og evt. nedsivning af regnvand.
Andre myndigheder
Miljøstyrelsen vejleder kommuner, borgere og virksomheder i arbejdet med klimatilpasning. Vejledning og infomatil kan tilgås via linket klimatilpasning.dk.
Lovgrundlag
Planlovens § 15, stk. 2, pkt. 10. giver mulighed for at optage bestemmelser om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer.
